Kan de kronikerpakker, som aftalen om sundhedsreformen indeholder, blive et løft for patientbehandlingen?
Sidsel Vinge: »Med mit engagement i Lungeforeningen (som medlem af bestyrelsen, red.) kan jeg jo ikke andet end være glad for, at KOL helt berettiget kommer på dagsordenen og er den første sygdom, der skal udarbejdes en kronikerpakke til.
Men når det så er sagt, så er det jo stadig ret uklart, hvad en kronikerpakke egentlig er. Begrebet pakke har vi jo fra kræftområdet, hvor de pakkeforløb, der blev indført, handlede om at tilrettelægge diagnostiske ydelser på en standardiseret måde, så de kan gennemføres samlet – altså som én pakke, og dermed også langt hurtigere, end de kunne tidligere.
Det har haft en enormt positiv effekt, fordi kræft er en tidskritisk sygdom; nogle kræftformer selvfølgelig mere end andre. Pointen med de standardiserede pakker af diagnostiske ydelser handler om at reducere organisatorisk slack og fagligt ubegrundet ventetid. Og det virkede. Kræftpakkerne har, for mig at se, været den største succes i det danske sundhedsvæsen i årtier.
Men der er langt fra kræft til KOL og andre kroniske sygdomme, der nu skal laves pakker for. KOL er ikke tidskritisk sygdom på samme måde som kræft. Men begrebet pakke har i politiske kredse fået karakter af at være en magic bullet i sundhedsvæsenet: Har vi et problem, så løser vi det med en pakke. Men vi er nødt til at finde ud af, hvad det reelt er, der skal til for at løfte de her områder på en effektiv måde.
Men når det så er sagt, så vil jeg bare understrege, at det virkelig er godt, at der nu endelig kommer langt større politisk opmærksomhed omkring KOL, som virkelig mange danskere lider af, som fører til et enormt tab af liv og livskvalitet, og som vi har behandlet så stedmoderligt, som vi vitterligt har i alle sektorer.«
Hvorfor er multisygdom den sidste af pakkerne – KOL i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031?
»Det må man jo spørge arkitekterne bag reformen om. Måske vil man se, hvor langt man kan komme med de sygdomsspecifikke pakker først?
Men måske er det i virkeligheden udtryk for et sygehus-perspektiv, at multisygdom betragtes som noget særlig komplekst. Rationalet bag organiseringen af sygehusafdelingerne er jo netop mono-sygdom. Men uden for hospitalerne, i almen praksis og i kommunerne, der er man ikke specialiserede på samme måde, og her håndterer man jo multisygdom hele tiden: Det er det normale, ikke undtagelsen.«
