Bæredygtig tankegang skal ind i ledelsens fundament

Ledertænk hvis f.eks. 10 pct. af alle ambulante forløb kunne klares telemedicinsk, skriver Michael Møller fra DSS’ bestyrelse. Eller tænk, hvis vi kunne fjerne uvirksom medicin, undersøgelser og behandlinger. Eller forebygge.

Bæredygtighed og grøn omstilling er en af de største udfordringer, vi som menneskehed står overfor. Vores sundhedsvæsen er en betydelig forbruger og indkøber, og bidrager derfor pænt i forhold til f.eks. CO2-udslip. Det er samtidig samlet set en meget stor arbejdsplads, og over en million borgere er i kontakt med det danske sundhedsvæsen årligt. Vi bruger mange ressourcer på at løse denne kæmpeopgave,  og det gør det jo blot tydeligere, at vi som sundhedsvæsen skal og bør have fokus på emnet. 

Bæredygtighed er mere end miljø. Det handler også om sociale og økonomiske vinkler, og bør ses i relation til alle tre områder. 

Kan vi forvente og stille krav til, at kliniske ledere har fokus på bæredygtighed? Hvad med hospitalsdirektioner, regionsforvaltningen, kommunerne, praktiserende læger osv.? Jeg synes ikke nødvendigvis, at ledere, der er meget tæt på patienter med fokus på patientsikkerhed, serviceniveau og kvalitet, skal møde ind hver dag og tænke: ‘I dag skal jeg skal bidrage til den grønne omstilling!’

Men det betyder selvfølgelig ikke, at der aldrig skal tænkes over bæredygtigheden.

Bæredygtige løsninger skal indbygges i fundamentet af driften af sundhedsvæsenet. En læge skal ikke koncentrere sig om el-forbrug og om hvordan el er produceret, eller hvordan affaldet bliver sorteret og bortskaffet. 

Men klinikken kan godt anvende bæredygtighed til at tænke ud af boksen. Tænk, hvis f.eks. 10 pct. af alle ambulante forløb kunne omlægges til telemedicinske løsninger. Der kan spares arealer, tid, transport, mindre produktionstab for patienter og borgere, måske færre infektioner og sikkert flere parametre. 

Eller tænk, hvis vi kunne fjerne den medicin, som ikke virker, eller tænk, hvis vi kan mindske overflødige undersøgelser og behandlinger. 

Og hvis vi kan opprioritere sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, må det da være rendyrket bæredygtighed? 

Vi må forvente, at alle ledere bakker op om, at f.eks. indkøbsafdelinger, byggeri, udstyr/apparatur, rengøring, spildevand, transport, køkkener, logistiksystemer, affald og HR konstant arbejder på bedre og mere grønne løsninger og koncepter. 

Nogen siger, at man gør det, man bliver målt på. Hvis det er rigtigt, må vi i gang med at opstille flere ‘ledelsesmål’ inden for bæredygtighed i hele vores sundhedsvæsen. 

Vi måler patienttilfredshed, ventetider, infektioner, økonomi, belægningsprocenter, sygefravær og meget andet, men vi skal også arbejde for at opstille fornuftige mål for bæredygtighed på de forskellige niveauer. For mig at se, er det en opgave for både administrative og politiske ledere. Formålet må og skal være at bidrage til at styrke den rigtige adfærd og herunder give incitamenter for et endnu mere bæredygtigt sundhedsvæsen. 

Sidst men ikke mindst er der spørgsmålet om at sikre ressourcer til at omstille sundhedsvæsenet i en mere bæredygtig retning. Om det i det hele taget kræver ressourcer at indføre nye tiltag og løsninger er forskelligt, men det er naturligvis en ledelsesopgave at prioritere og sikre fokus og nødvendige ressourcer, så indsatsen bliver til noget – og giver resultater.

Mere om forfatterne