Folketingsvalget er udskrevet, og sundhed og sundhedsvæsen vil – forhåbentligt – igen blive et stort tema. Men det vi som ledere i sundhedsvæsenet har brug for, er ikke nye løfter eller flere planer – og slet ikke enkeltsager, der giver anledning til endnu større krav til dokumentation og politisk besluttet procesregulering.
Lederne efterspørger arbejdsro. Ikke til stilstand, men til at gennemføre det, der allerede er besluttet.
Og så skal der fokus på alt det rundt om sundhedsreformen, der skal sikre at de gode intentioner rent faktisk kan implementeres. Et mere nært, tilgængeligt og sammenhængende sundhedsvæsen kan ikke alene skabes af lederne i sundhedsvæsenet. Der skal etableres mere sammenhængende it og øget digitalisering, og der skal sikres midler til fortsat udvikling og forskning. Der skal oprettes et prioriteringsråd – og træffes aktive beslutninger om, hvor der skal prioriteres. Og så skal der skal turbo på forebyggelsen.
Ledelse af omfattende sundhedsreform
Et næsten enigt folketing har vedtaget en omfattende sundhedsreform. Reformen er ikke et quickfix, men en mangeårig omstilling, der kræver stabilitet, prioritering og ledelsesmæssig gennemslagskraft.
Derfor er det første ønske til det kommende folketing ret simpelt: Giv sundhedsvæsenet mulighed for at gennemføre den reform, der er besluttet. Store strukturelle ændringer kan ikke implementeres, hvis rammerne ændres hver gang de politiske vinde vender.
Ledelse af stærkere folkesundhed
Et andet ønske handler om folkesundheden. Mange har igen og igen peget på behovet for en folkesundhedslov, der ikke blot samler gode intentioner, men forpligter. En lov, der sætter konkrete mål for færre tabte leveår, mindre social ulighed og stærkere forebyggelse – og som placerer ansvar på tværs af sektorer.
Og vær politisk opmærksom på, at folkesundhed ikke primært skabes i sundhedsvæsenet, men i skoler og boligområder, på arbejdspladser og i civilsamfundets fællesskaber.
Ledelse af indsats mod ulighed
Et tredje ønske handler om ulighed i sundhed. Ledere oplever hver dag, hvordan social ulighed forplanter sig direkte ind i klinikken. Det kommende folketing må tage dette alvorligt.
Det kræver langsigtede investeringer i uddannelse, beskæftigelse, mental sundhed og tidlig indsats. Ulighed kan ikke behandles væk. Den skal forebygges.
Mere opbakning til ledelse
Derfor er der behov for politisk opbakning til sundhedsvæsenets ledere. De står midt i en kompleks og omfattende omstilling, hvor rigtig mange aktiviteter og forandringer skal gå op i en højere enhed.
Det kræver mod at lede – og det kræver politisk opbakning, når lederne skal stå i forandringernes storme. Derfor er det afgørende, at valgkampen ikke reducerer sundhedsvæsenet til en række enkeltsager, hvor ledere stilles til ansvar for strukturelle problemer, de ikke selv har handlekraft over.
Ledere har brug for tillid, ikke mistillid. For støtte, ikke skældud. For rammer, ikke mikrostyring.
Sundhedsvæsenet og lederne har brug for politikere, der tør tage ansvar for de strukturelle valg, der former danskernes sundhed i årtier frem. Det er forventningen til dem, der ønsker at blive valgt til Folketinget.
God valgkamp.
