Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Anthony Faucis erindringer har fået titlen On Call, og som infektionsmediciner og leder af det nationale institut for allergi og infektionssygdomme i 38 år og rådgiver for syv præsidenter i forbindelse med smitteudbrud, pandemier og andet, er det en velvalgt titel. I den situation er man altid på vagt. En ny virus lurer altid i horisonten.

Fauci er herhjemme uden for strikt faglige kredse bedst kendt for sine kontroverser med præsident Trump om håndteringen af coronapandemien i USA.

Der er tale om en utrolig læseværdig bog. Om den nogensinde bliver oversat til dansk er nok tvivlsomt, dertil er den sikkert for smal. Omvendt kan det publikum, der har størst glæde af at læse bogen, formentlig uden besvær nøjes med den amerikanske udgave.

Umiddelbart skulle man tro, at bogen primært er interessant, hvis man har en medicinsk interesse eller er nysgerrig efter lidt gossip omkring Trump eller andre af de præsidenter, Fauci har betjent. Selv var min egen interesse primært relateret til mine egne oplevelser med håndtering af coronapandemien i krydsfeltet mellem økonomi, politik og faglighed som direktør for landets største hospital under pandemien.

Jeg har med interesse også læst både Jens Lundgrens bog Farlig Virus og Thea Kølsen Fishers bog Virusdetektiven, og den lighed jeg kan se er, at de trods et lægefagligt udgangspunkt i meget høj grad handler om politologi og krisehåndtering. Der er således god politologisk og ledelsesmæssig læring i at læse Faucis erindringer.

AIDS, miltbrand og to-partisystem

Fauci er født juleaften 1940. Årstallet er værd at bemærke i en tid, hvor alder er en vigtig dagsorden, bl.a. i den amerikanske præsidentvalgkamp. Det var en 79-årig, der stod i spidsen for den faglige rådgivning om den amerikanske coronahåndtering. 

Fauci er født og opvokset i Brooklyn, New York, og som i alle biografier skal man have lidt tålmodighed med barndoms- og ungdomskapitlerne. Når de alligevel har lidt mere betydning her end i andre biografier, skyldes det, at en del af den relation, han og Trump senere får, er præget af, at de begge er newyorkere (Trump er fra Queens).

Det er spændende læsning at få genopfrisket hele historien om AIDS-epidemien. Fra den indledende magtesløshed over håb i takt med at behandlingsmulighederne kommer til, at HIV-infektion i dag kan håndteres medicinsk. Det er også her Fauci har sine læreår med hensyn til det politiske spil om bevillinger, og han kommer tæt på den ældre Bush og Clinton og deres administrationer. 

Efter 9/11 (angrebet på blandt andet World Trade Center i New York) skal trusler om mulige biologiske angreb med miltbrand og kopper håndteres. Der skal bygges et beredskab op i form af vacciner, og vi følger den vanskelighed, det giver i et to-partisystem, som ikke bare bakker op om selv de mest selvfølgelige og logiske planer. 

I løbet af 00’erne og 10’erne er der forskellige epidemier, som vi allerede næsten har glemt oven på covid-19: SARS, MERS, Ebola og Zika. Fauci er involveret i dem alle, og vi følger kampen om bevillingerne, de endeløse høringer i kongressen for at placere skyld og ansvar, når der har været huller i beredskabet, som har medført dødsfald blandt amerikanske borgere. 

I amerikansk sammenhæng er der tale om en atypisk lægefaglig karriere at være i offentlig tjeneste hele livet, som Fauci har været det. Selvom han overordnet beskriver sig selv som værende utrolig heldig med den karriere, han har haft, skinner det også igennem mange steder, at en del af prisen er fravær fra kone og tre døtre, i hvert fald i de perioder, hvor der har været travlt med at håndtere infektionerne. Men indtil coronapandemien er der ingen tvivl om, at Fauci giver udtryk for, at det har været prisen værd. De landvindinger, han har været med til, har reddet masser af menneskeliv, og hans liv på de bonede gulve bekommer ham godt, selv om der ikke er tvivl om, at hans fokus er på det faglige.

Psykologhjælp som 79-årig

Spændingsniveauet stiger i bogens sidste femtedel, som omhandler coronapandemien. Samspillet med en uforudsigelig præsident, der det ene øjeblik fremhæver Fauci som sin bedste ven og lover at følge de anbefalinger, han giver om nedlukning mm., for i det næste øjeblik offentligt at undsige ham og anbefale ikke-videnskabelig kure, selv undlader at bruge mundbind og bagatelliserer sygdommen. Dette samtidig med at millioner af amerikanere er syge og mange dør. 

Det er måske ikke helt tilfældigt, at biografien udkommer midt i valgkampen. Der er ihvertfald ikke nogen tvivl om, hvor Faucis sympati ligger. Da Biden-administrationen overtager midt i pandemien, kommer håndteringen igen på videnskabeligt grundlag, som Fauci udtrykker det. Også den tredje præsidentkandidat til valget i efteråret 2024, vaccineskeptikeren Robert Kennedy, får en hård medfart af Fauci.

Det mest interessante for en politolog er nok det overordnede billede. I takt med at kongreshøringerne bliver stadig voldsommere (bl.a. bliver Fauci af republikaneren Rand Paul beskyldt for at være medskyldig i, at NHI har givet en forskningsbevilling til det laboratorium i Wuhan, som konspirationsteoretikerne mener har sluppet virussen løs) begynder de personlige trusler mod Fauci; endda dødstrusler. 

Et godt eksempel på splittelsen i det amerikanske samfund ses i en radikalisering både af den politiske debat og tonen i den offentlige debat på sociale medier. For nylig er det også kommet frem, at nogle af de danske eksperter, der har bidraget fagligt i forbindelse med pandemien, har modtaget voldsomme trusler. Så selvfølgelig er det ikke kun et amerikansk fænomen.

Biografien er velskrevet og grundig og sine steder spændende som en kriminalroman. Mest intens er bogen i den del, der handler om samarbejdet med Trump. Det er alligevel tankevækkende, at en mand som Fauci må søge psykologhjælp i en alder af 79 ovenpå de konfrontationer, han har haft med Trump. Bogen er i høj grad også interessant for alle dem der i det daglige rådgiver politikere (eller departementschefer) med store egoer.