Danmark står i begyndelsen af en kæmpe transformation af sundhedsvæsenet, som skal skabe mere sammenhængende, tilgængelige og effektive patientforløb og bidrage til at mindske den stigende ulighed i sundhed.
Sundhedsreformen har sat rammen og målsætningen for de forandringer, man fra regeringens side ønsker. Nu er det så op til regionale og kommunale politikere og ledelserne i sundhedsvæsenet at omsætte de politiske ambitioner til virkelighed. Arbejdet er i gang, men vi kan godt tvivle på, om nogen endnu helt har fundet nøglen til at skabe den forandring af sundhedsvæsenet, der skal til, hvis visionerne og ambitionerne i sundhedsreformen skal foldes fuldt ud.
Én ting er dog helt sikkert. Det kræver politisk lederskab, høj tillid og unikke samarbejdsevner på tværs af politiske ståsteder og sektorer. Det bliver ikke tilstrækkeligt at forlænge de skinner, vi kører på nu. Der skal helt nye tiltag til. Og her ligger måske den allervigtigste nøgle gemt, nemlig erkendelsen af, at forandring er bydende nødvendigt.
Den næste erkendelse er, at det ikke nytter at lede efter én nøgle. Den kompleksitet af forandringer i sundhedsvæsenet, som vi står overfor, kan ikke løses med enkelte tiltag, men kræver et samspil mellem flere løsninger. Det er ikke ét enkelt initiativ, men snarere en kombination af forskellige faktorer, der vil åbne døren til fremtidens sundhedsvæsen.
Først og fremmest kræver det et stærkt og visionært lederskab. Sundhedsvæsenet er drevet af en stærk professionsdrevet kultur. Det er på mange måde en styrke, men kan også komme til bremse den udvikling, der er brug for nu. Ledere på alle niveauer skal kunne samle medarbejdere og samarbejdspartnere om en fælles retning, der rækker ud over faggrænser og de traditionelle organisatoriske siloer. Kulturændringer, der fremmer innovation, åbenhed og tværfagligt samarbejde, er helt afgørende.
Samtidig spiller digitalisering og teknologiske løsninger en nøglerolle. Udnyttelse af data, kunstig intelligens og digitale patientplatforme kan skabe bedre beslutningsgrundlag, øge kvaliteten og inddrage patienter aktivt i deres eget forløb. Men teknologien kan kun forløses, hvis den integreres i en helhedsorienteret strategi og understøttes af kompetente medarbejdere.
De sundhedsfaglige uddannelser er præget af en vis konservatisme med store mængder af faglig udenadslære. Med et sundhedsvæsen, der skriger på fornyelse, er der brug for, at der lægges lagt større vægt på at dyrke innovation og nye teknologier, og det kræver, at undervisere med andre kompetencer end de traditionelle sundhedsfaglige kompetencer inddrages i uddannelserne.
Tværsektorielt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis er en anden vigtig brik i puslespillet. Kun ved at tænke i sammenhængende patientforløb og forebyggelse kan vi sikre bedre resultater og samtidig mindske presset på sundhedsvæsenet. Hertil kommer også, at der skal være et stærkt fokus på at identificere og holde op med alt det, der ikke gavner eller måske ligefrem skader patienten.
Endelig kræver transformationen også en stærk politisk vilje og langsigtede investeringer, der ikke blot løser akutte udfordringer, men sikrer robusthed og innovation på sigt. Fleksibilitet i lovgivning og en klar strategi er fundamentet for, at sundhedsvæsenet kan udvikle sig i takt med samfundets behov. Der er behov for stærke private partnerskaber og en forståelse af, at en del af deres drivkraft er kommercialisering med sigte på et globalt marked.
Nøglen til transformationen ligger altså i samspillet mellem lederskab, kultur, teknologi, samarbejde og politisk opbakning. Som ledere i sundhedsvæsenet har vi et fælles ansvar for at bane vejen for denne udvikling og skabe rammerne for et sundhedsvæsen, der ikke blot kan håndtere morgendagens udfordringer, men også skabe værdi for alle borgere.
Forandringen kommer ikke af sig selv. Det kræver modige beslutninger og handlinger og en villighed til at ville afgive noget af eget kongerige til fællesskabet. Det er os som ledere, der skal tage stafetten og omsætte ambitionerne til virkelighed. Det er vores opgave at navigere i kompleksiteten, bryde barrierer og skabe de nødvendige organisatoriske rammer, der gør transformation mulig – også når det kræver mod til at udfordre vante strukturer og arbejdsgange.
Transformationen sker ikke af sig selv. Den kræver ledere, der tør tage ansvar, sætte retning og sikre, at politiske visioner bliver til håndgribelige forbedringer for patienter og medarbejdere.
