Vi løser ikke fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet ved at flytte den eksisterende aktivitet fra en sektor til en anden. Der er brug for helt anderledes, radikale løsninger.
Inden længe skal Sundhedsstrukturkommissionen aflevere sine anbefalinger til regeringen om fremtidens sundhedsvæsen. Arbejdet i kommissionen er gået ind i sin sidste fase og kommissionens medlemmer er gået i hi og er blevet ganske tavse.
Undervejs er der dog kommet nogle ret håndfaste udmeldinger fra kommissionens medlemmer om, i hvilken retning anbefalingerne kommer til at gå. Flere af medlemmerne har peget på, at det i fremtiden bliver det primære sundhedsvæsen, der skal fokus på og prioriteres. Det skal ske ved at flytte ressourcer fra det specialiserede sundhedsvæsen til primærsektoren. Disse udmeldinger kommer nok ikke helt overraskende, når man ser på, hvem indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har udvalgt til at deltage i kommissionsarbejdet og den opgave, hun har stillet kommissionen.
Opgaverne vokser
Sundhedsvæsenet er en succes. Vi udreder flere sygdomme på tidligere stadier, får bedre og bedre behandlingsmuligheder, og patienter lever i dag med sygdomme, som tidligere ville have ført til en tidlig død. Vi står derfor over for en voksende gruppe af patienter med flere kroniske sygdomme, som i fremtiden kommer til at trække på langt flere ressourcer i sundhedsvæsenet.
Det kommer til at gøre sig gældende både i det, vi i dag kender som det specialiserede sundhedsvæsen og i det primære sundhedsvæsen. For selvom der nok er en vis grad af sund aldring, så kan dette ikke tilnærmelsesvis udligne væksten blandt ældre med betydelige pleje- og behandlingsbehov. Det store spørgsmål er så, hvordan ressourcerne fremover skal fordeles? Skal opgaver flyttes, strukturerne ændres eller skal der bygges nye samarbejdsrelationer inden for de eksisterende strukturer?
Direktør i Sundhedsstyrelsen, Jonas Egebart, har udtalt at 40 procent af den aktivitet, der i dag finder sted på hospitalerne, kan flyttes ud i primærsektoren. Det tror jeg ganske enkelt ikke på, og samtidigt er det et alt for simpelt svar på de komplekse opgaver, sundhedsvæsenet står overfor. Vi løser ikke fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet blot ved at flytte den eksisterende aktivitet fra en sektor til en anden. Der er behov for helt anderledes radikale løsninger, hvis vi i Danmark fortsat skal have et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse.
Foden på bremsen
Når dette er sagt, er der ikke tvivl om, at vi er nødt til at få foden over på bremsen i det specialiserede sundhedsvæsen. Den politiske dagsorden, der har været præget af et meget stærkt fokus på produktivitet – mere er godt og meget mere er rigtig godt – skal bremses.
Der skal mere fokus på, hvad der skaber reel værdi for patienterne og et langt større fokus på at fjerne undersøgelser og behandlinger, som ikke bedrer patienternes sundhed. Og som måske ligefrem kan skade mere end det gavner. Her kan der frigøres ressourcer, der kan anvendes langt mere hensigtsmæssigt, men det kræver en fokuseret indsats fra ledere og de sundhedsprofessionelle og tydelig politisk vilje og mod til at bakke op om forandringerne.
Udover det åbenlyst oplagte at stoppe med al behandling, der ikke gavner patienterne, kommer vi ikke i fremtiden uden om at skulle prioritere. Løbende vil der komme nye behandlingsmuligheder på markedet, og det vil kræve et vedvarende fokus at vurdere, om den værdi, der skabes med nye behandlinger, står mål med de omkostninger, der er forbundet med behandlingerne.
Ingen har vist en tro på, at sundhedsvæsenet i årene fremover tilføres væsentlig flere ressourcer, så når nye dyre behandlinger tages i brug, vil det alt andet lige betyde, at andre behandlinger nedprioriteres. Det skal gerne ske via en transparent og demokratisk proces. På den måde undgår vi, at markedskræfterne og de stærkeste patientforeninger sætter dagsordenen for hvilke patienter og behandlinger, der skal prioriteres i fremtidens sundhedsvæsen.
Nye strukturer eller nye samarbejder?
Uafhængigt af, hvilke anbefalinger Sundhedsstrukturkommissionen kommer med til regeringen, så kalder fremtiden på nye samarbejdsformer mellem de aktører, der spiller en rolle for det gode og sammenhængende patientforløb.
Nye strukturer løser ikke alene det, der er mange patienters udfordring i dag, nemlig at de ikke oplever sammenhæng og enighed omkring deres forløb. Patienter, der fejler flere sygdomme, vil have brug for pleje og behandling fra flere aktører med forskellige kompetencer. Og uafhængigt af strukturer er det væsentligt, at de ledere og medarbejdere, der har en rolle at udfylde for et givent patientforløb, organiserer sig omkring patientforløbene, prioriterer ressourcerne bevidst, og sammen sikrer den rette patient den rette behandling til den rette tid.
Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet nedsatte i efteråret Den Anden Kommission, som et med- og et modspil til Sundhedsstrukturkommissionen. Den Anden Kommission afslutter nu sit arbejde med en konference på Holckenhavn Slot, og alle kommissionens anbefalinger er udgivet i kronikform og publiceret i Nyhedsbrevet Torsdag 8:30. Kronikkerne er frit tilgængelige her og kan læses, mens vi venter i spænding …
