»Indimellem møder man fordomme om offentlig ledelse som skrankepaveri, visionsløst og overkompliceret«

Q&AMen når vi får talt sammen og fortalt om vores opgaver, vilkår og resultater, er der altid stor respekt for den virkelighed, de offentlige ledere arbejder i. En virkelighed fyldt med mening og som har indvirkning på mange danskeres liv, siger sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth.

MØD: Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital siden 2021. Tidligere bl.a. Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Vendsyssel. Sygeplejerske og MPH. Ledelsesambassadør udpeget af regeringen, Danske Regioner og KL.

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?

»Først og fremmest er det mit daglige arbejde, der fylder. Dertil kommer, at jeg for nylig er blevet udpeget til ledelsesambassadør af Danske Regioner, KL og regeringen sammen med kommunaldirektør Rikke Würtz (se ’torsdag 8:30’ den 12. oktober, red.) og Merete Agergaard, direktør i Skattestyrelsen. 

Det med at blive ledelsesambassadør er bestemt noget, jeg er både stolt og beæret over. Jeg opfatter det som noget, der godt nok er et skulderklap til mig, men i lige så høj grad alle de dygtige ledere, der er i sundhedsvæsenet. Som noget nyt er vi tre ambassadører, og vi er udpeget ikke for et, men to år, og jeg glæder mig til at være med til at styrke og inspirere diskussionen om offentlig ledelse.

Ikke ofte, men indimellem, kan man møde fordomme om offentlig ledelse som skrankepaveri, visionsløst og overkompliceret. Men når vi får talt sammen og fortalt om opgaver, vilkår og resultater, er der altid – har jeg oplevet – stor respekt for den virkelighed, de offentlige ledere arbejder i. En virkelighed fyldt med mening og som har indvirkning på mange danskeres liv.

Så jeg glæder mig til at komme ud og tale om og diskutere ledelse rundt omkring i Danmark.

Men ellers er nøglen i mit daglige arbejde i grunden transformation. For med de ting vi står over for – demografisk udvikling, efterspørgselspres, stram økonomi, et svært arbejdsmarked, og fortsat effekter efter Covid-19 – så skal vi lave rigtig meget om. Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer og bliver nødt til at gøre mange ting helt anderledes.

Hvis vi fortsat vil have et attraktivt, offentligt sundhedsvæsen, skal vi have langt mere fokus på at skabe attraktive arbejdspladser. Det skal være helt tydeligt, at når vi går på arbejde, skal det give mening, fordi vi er her for at bidrage til det fælles bedste.

Hvis jeg tegner en trekant, hvor der står ”økonomi” – ”patientbehandling og patientsikkerhed” – og ”medarbejderne” i de tre hjørner, så skal der stå ”ledelse” i centrum. Jeg forsøger at skabe rammerne for, at dygtige og nærværende ledere kan påtage sig til tider vanskelige ledelsesopgaver. Ikke gennem at finde et quick-fix, men ved, at vi skal tage et langt træk.«

Hvad er det sværeste ved at være leder?

»En af de vanskelige ting er at balancere. Jeg – og vi i direktionen – skal balancere opgaver, økonomi og kompetencer, og vi skal stå i spidsen for og motivere 10.000 virkelig dygtige medarbejdere, som har en kæmpestor vilje til at gøre det bedst mulige for patienterne.

Som AUH har vi store opgaver inden for det akutte område – med rigtig mange patienter, det elektive område med meget lange ventelister og opgaver, som vedrører sjældne og ofte komplicerede sygdomme. Så opgaverne står i kø. Og ikke alle patienter har de samme vilkår og rettigheder, men vi skal behandle dem alle sammen på den måde, der er bedst for den enkelte.

Heldigvis er der gået hul på debatten om prioritering, så vi begynder at kunne tale om, at alle ikke skal have det samme tilbud. Men der er et stykke vej endnu til, at vi op og ned gennem ledelseskæden har en klar fornemmelse af, at vi har hinandens ryg. Det er vigtigt for mig, at jeg kan give mine medarbejdere rygdækning, så de får mulighed for at gøre det, som de med deres kliniske blik og menneskelighed sammen med patienten finder frem til, er det rigtige.«

Hvad gør du anderledes som leder?

»Måske gør jeg ikke noget, der er meget anderledes end de fleste. Men jeg anstrenger mig for altid at sige ”ja”, og jeg er stærkt optaget af at lytte til dygtige ledere og klinikere, der fortæller om opgaver og muligheder. 

Jeg er også stærkt taknemmelig for den feedback, jeg får fra patienter og pårørende. Det giver energi til at fokusere på kerneopgaven og også altid at prøve at forbedre os gennem nye indsatser.

Og så glæder det mig at være en del af et stærkt, tværfagligt samarbejde. Bredt i organisationen, men også i direktionen, hvor vi med vores forskelligheder finder flere perspektiver og bliver bedre til at skabe de balancer, vi har brug for i vores ledelsesarbejde. 

Det tværsektorielle samarbejde har jeg også et stort hjerte i. Både samarbejdet med vores kommunale partnere og universiteter og uddannelsesinstitutioner, men også med partnere i det private erhvervsliv, i civilsamfundet og med fonde og mange andre. 

Det ligger mig ualmindeligt meget på sinde, at vi i samarbejdet altid starter med at stille vores viden og erfaringer til rådighed – og at vi først til allersidst, når vi ikke kan komme uden om det, taler økonomi og fordeling af byrderne.«

Nævn en person eller en begivenhed, der har haft afgørende betydning for din karriere

»Noget af det, der har glædet mig mest, er når nogen har lagt mærke til mig og det arbejde, jeg har været i gang med. Når det så også har resulteret i, at der er blevet troet på mig og mine kompetencer, og jeg har fået plads og ansvar, har det haft stor betydning for, at jeg har kunnet udvikle mig som leder.

Det oplevede jeg i mit første job som leder. Jeg arbejdede som souschef, og da min afdelingschef rejste, kort tid efter jeg selv var blevet ansat, blev jeg konstitueret i stillingen. Der var en del ting, der var brug for at få lavet om, men en gruppe af de mest erfarne medarbejdere synes egentlig, at det skulle fortsætte uændret. Det var en svær ting at arbejde med som ny leder, for der var mange processer, der ikke var dokumenterede, så jeg var afhængig af at få viden ud af de erfarne medarbejdere. Det holdt hårdt, men det lykkedes, ikke mindst fordi min daværende oversygeplejerske troede på mig og bakkede mig op og støttede mig. Det gav mig mod på og lyst til at forfølge lederkarrieren.«

Beskriv din balance mellem fritid og arbejde

»Min balance mellem fritid og arbejde er dårlig, for nu at sige det ligeud. Her lykkes jeg virkelig ikke supergodt. Jeg arbejder på at finde den måde, jeg kan være leder på, når der er en praktisk talt uendelig mængde af opgaver og et endeligt antal vågne timer. 

Men jeg er opmærksom på mine udfordringer på området, og jeg anstrenger mig virkelig for at prøve at være leder på den måde, som jeg tror er den rigtige. I hvert fald for mig.«

Hvis jeg var chef for det hele …

»Jeg er jo sådan set chef for det hele her på AUH sammen med mine kolleger i direktionen, så jeg håber, at det jeg siger, også kan ses i mit arbejde.

Men derudover: Det allervigtigste for mig er, at vi kan holde øjet på vores formål – vores purpose. Jeg kan godt blive bekymret for, at det nogle gange drukner i diskussioner om økonomi, løn, aktivitet, kapacitet eller for den sags skyld nogle gange i forskning. Mit hjerte banker for et stærkt og solidarisk, offentligt sundhedsvæsen, der har en særlig forpligtelse og gør en særlig indsats over for svage og sårbare mennesker. 

Men hvis jeg var chef for det hele, så ville jeg gøre mere for at tale sundhedsvæsenet op. Det fortjener de mennesker, der hver dag gør en kæmpeindsats for patienterne. AUH er nummer 16 på ranglisten over verdens bedste hospitaler! Hvis det ikke er noget at være stolt af, så ved jeg virkelig ikke!Så lidt mere fokus på osten og ikke kun hullerne i osten. Det tror jeg vil være godt for ikke blot sundhedsvæsnet, men helt sikkert også patienter og borgere.«

Mere om forfatterne