Et tværfagligt netværk og inspirationsforum for aktører i det danske sundhedsvæsen med interesse for strategisk og operationel ledelse i sundhedsvæsenet.
Hvad hvis vi satte mål for trivslen og det gode liv på linje med BNP og middellevetid? Det er naturligvis vigtigt at forebygge at sygdomme forværres og kompliceres, når de er opstået, men det er endnu vigtigere at forebygge at sygdomme opstår, skriver den nuværende og kommende forperson for Dansk Selskab for Folkesundhed.
Bogen Hvem passer på chefen skildrer sammenhængen mellem lederes trivsel og den generelle trivsel samt den psykologiske tryghed på arbejdspladsen. Det burde være et anliggende for alle, men overses ofte, skriver cheflæge Peter Hovind.
Er vi på vej ind i et koldt sundhedsvæsen, hvor læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bliver teknikere frem for omsorgsfulde ansatte med hjerte og hjerne på rette sted? Risikoen er der, skriver DSS’ formand, Kirsten Wisborg, som tager os ud på vejen til at undgå det.
Vi satte en boomer til at anmelde en ny bog, der har en moderne tilgang til at skabe en inkluderende arbejdsplads. Det blev en god oplevelse for den pensionerede hospitalsdirektør Per Christiansen, som dog håber på overbærenhed med ledere fra ‘den gamle verden’.
Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet er ikke plug-and-play. Der er ikke tale om én homogen ting, da den samme teknologi kan anvendes og tilgås med vidt forskellige effekter. Derfor er det vigtigt at afstemme forventningerne, viser nordjysk studie. Forskerne bag beretter.
Sundhedsklynge Nord uddanner ambassadører, der skal understøtte at borgere og patienter hjælpes til at tage stilling til livets afslutning – med respekt for det enkelte menneske, dets integritet, værdier og selvbestemmelsesret, fortæller to chefer fra Regionshospital Nord.
Endelig er der sat en ramme for nyt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Det bliver en stor faglig og organisatorisk ledelsesopgave at etablere og drive det nye tilbud, så kommuner og regioner må rykke sammen i bussen, skriver psykiatridirektør Kresten Dørup.
AUH åbner året igennem dørene for unge mennesker helt ned til 1. klasse i håb om at vække interessen for at arbejde i sundhedsvæsenet. Hospitalet har ikke lige nu rekrutteringsproblemer, men arbejder for at synliggøre mulighederne og indrette sig på yngre generationers udtalte ønske om fleksibilitet.
Det er på tide, at unge med egen erfaring får en større stemme i de politiske fora, hvor beslutninger træffes, skriver Jonas Wiederholt Larsen fra Ungdommens Røde Kors