Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Kan man være bekendt at anmelde en bog, hvor der er syv (sic) sider om ledelse – i et nyhedsbrev om ledelse? Nu gør vi det i hvert fald.

Brinkmann, Tanggaard og Haviv, der er henholdsvis superkendt, kendt og noget kendt, har sammen udgivet en bog, der beskrives som den første i en serie om arbejdslivet. Det fysiske formatet er småt både i højde og bredde og antal sider og indeholder ti minikapitler om mening, følelser, lederskab og mennesker – og yderligere seks temaer. Den fysiske lidenhed kompenseres på en måde jo så af emnernes voldsomme størrelse.

Kan det lade sig gøre at sige noget vigtigt og interessant om så store emner på så få sider (bogen består af 71 nummererede sider)?

Less is more, som man siger, og der kan være stor skønhed i de færre, men omhyggeligt valgte ord. Og denne anmelder har i øvrigt også en svaghed for bøger, der gør mindre ud af at fremstå som en bog med præcise svar, men gør mere ud af at fremstå som en bog, der stiller vigtige spørgsmål. På den måde lykkes bogen godt. Lidt ujævnt, men ganske godt.

Bogens kapitel om ledelse står efter kapitlet om følelser.

Om følelser

Om følelser beskrives det, at de kommer mere og mere frem i arbejdslivet. Følelser har i dag en valør, der er langt, langt større end for nogle årtier siden. På godt og ondt.

Også i politik (undskyld afstikkeren) er det åbenbart blevet gangbar mønt at se politik i et perspektiv af  følelser. F.eks. i debatten om arbejdspligt for adopterede.

»Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ønsker ikke at stille op til interview, men i en skriftlig kommentar gør hun klart, at man kan undtages for arbejdspligten efter en konkret vurdering, hvis man er for syg til at arbejde. Om arbejdspligten generelt siger hun, at hun har »stor forståelse« for de følelser, debatten vækker.« (Politiken).

Så hvor politik i ‘gamle dage’ blev defineret som ‘autoritativ fordeling af værdier med gyldighed for samfundet’, er politik i dag åbenbart nærmere ‘håndtering af følelser hos enkelte eller grupper af mennesker i samfundet’.

Om ledelse

I minikapitlet om ledelse skelnes der fornuftigt mellem ledelse og management, men lige så fornuftigt siges det, at de to overlapper, for den ene kan næppe findes uden den anden.

Det er også en relevant observation, at ny ledelsestrends typisk lægger sig oven på hinanden, så det tit ser ud til, at der kommer flere og flere krav til lederen, der skal kunne og gøre alt mellem himmel og jord. Og observationen om, at der for mange ledere ser ud til at være et uklart mandat,  tror jeg er rigtig. Derimod er det måske for langt at gå, når ensomheden og sårbarheden som leder bliver talt op som noget af det væsentligste, vi skal bekymre os om og tale om.

Enden på refleksionerne om ledelse er identifikation af tre dilemmaer, vi skal overveje:

• Skal vi mon skrue ned for kravet til lederens følelsesmæssige involvering på arbejdspladsen?
• Skal kravene til, at en leder skal have kontrol over alle hastige forandringer, erstattes af et mere realistisk krav om at kunne navigere mellem et utal af ofte modstridende hensyn?
• Bør vægten tippe mere mod anerkendelse af lederens ‘rugbrødsarbejde’ frem for ros til den flamboyante og meget synlige leder, der måske mest arbejder på overfladen?

Jeg ser frem til at se dette foldet ud i de kommende bøger.

Så alt i alt fungerer de ti små kapitler nogenlunde som ramme for de vigtige temaer, som seriens forfattere forventes foldes ud i de kommende bøger. Lidt ujævnt, så denne bog giver anmelderen tre stjerner. Men på nippet til en fjerde med positive forventninger om, at de kommende bøger rammer de store temaer rent på under 100 sider.