Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Nu foreligger Bent Flyvbjergs og Dan Gardners bog How Big Things Get Done fra 2023 på dansk med titlen Få store ting gjort. Der er ikke tvivl om, at der er brug for al den viden, der overhovedet kan skrabes sammen om emnet. Alt for mange store anlægs- og it-projekter trækker ud, bliver forsinkede og voldsomt fordyrede. Bogen udkommer sjovt nok på Dansk Psykologisk Forlag, men måske er det naturligt, at der kan være brug for psykologhjælp, når store projekter virkelig går galt. 

Bent Flyvbjerg, der er professor ved Oxford University, har gennem adskillige år studeret store projekter for at undersøge, hvad der adskiller de succesfulde fra fiaskoerne. Bent Flyvbjerg har også været meget aktiv som ekspert, bl.a. når medierne har haft behov for at udstille regionernes vanskeligheder med at få sygehusbyggerierne afsluttet til tiden og til prisen. 

Den overordnede pointe hos Flyvbjerg og Gardner kan vel kort sammenfattes til: Planlæg langsomt og grundigt og udfør hurtigt og konsekvent. Den konklusion er de nået til på baggrund af indhentning af data fra et meget stort antal projekter af forskellig karakter og nærmest på hele jordkloden. En underpointe er, at gentagelse øger muligheden for succes. 

Bent Flyvbjerg slutter dermed op i koret af de kritikere, der mener, at man ikke skulle have igangsat alle sygehusbyggerierne på en gang, men i stedet burde have bygget dem serielt, så man kunne bruge erfaringen fra et projekt til det næste. Det var netop den måde, vi i sin tid valgte at implementere Sundhedsplatformen på i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Selvom der ingen tvivl er om, at de færreste i dag vil undvære sundhedsplatformen, må alle vist erkende, at der var mange skær på vejen, før projektet kom i havn, og de blev altså ikke undgået på trods af den trinvise implementering. Så den metode er heller ikke en patentløsning. 

Bent Flyvbjerg afviser den undskyldning, vi ofte hører, når et projekt løber af sporet, nemlig at lige præcis det projekt var helt unikt og ikke kunne sammenlignes med andre. 

Der er ikke tvivl om at Bent Flyvbjerg har empirien i baghånden, og derfor er der heller ikke grund til at argumentere mod den overordnede konklusion om, at jo bedre man forbereder sig og planlægger sine processer og jo hurtigere man gennemfører selve projektet, jo større sandsynlighed er der for, at det bliver en succes. 

Erfaringer fra Aalborg og Rigshospitalet

Mit eget erfaringsgrundlag er knap så stort, men jeg har dog været tæt på to ret sammenlignelige projekter, nemlig Medicinerhuset i Aalborg og Rigshospitalets Nordfløj. Begge projekter er på ca. 55.000 kvm. 

Det første holdt stort set tid og pris, mens det andet blev ca. 17 måneder forsinket og ca 10-15 pct. dyrere end budgetteret. En del af forsinkelsen skyldtes dog corona-pandemien og i den periode gjorde dele af nybygningen i høj grad fyldest som behandlingssted for de mest syge covid-19-patienter. Men ingen tvivl om, at når det gælder anlægsprojekter, så er tid lig med penge. 

Selv om der er mange gode råd i bogen, tvivler jeg dog på, at der var meget vi ville have gjort anderledes, hvis vi havde haft den viden, bogen indeholder. Uanset hvor hurtigt man forsøger at gennemføre store komplekse byggeprojekter, vil det være en byggeperiode, som strækker sig over en længere årrække, og i den periode opstår uforudsete ting. 

Som sagt var en af de ting der havde væsentlig indflydelse på Rigshospitalet en verdensomspændende pandemi, ligesom der var flere spændende overraskelser i jorden i forbindelse med nedrivning og klargøring af byggegrunden tæt på centrum af det gamle København. 

Fra den grundige planlægning startede og til byggeriet stod færdigt 10 år senere, forandredes meget også teknologisk og behandlingsmæssigt i et moderne sygehusvæsen og det betød, at projektet løbende måtte revideres og det kostede selvfølgelig på bundlinjen, men det gav også en værdi, som er svært at kapitalisere og holde op mod omkostningen. 

Rammevilkår kan også ændre sig for entreprenører f.eks i form af mangel på kompetent arbejdskraft, fordyrede råvarer osv. Dette er i for sig ikke for at være kritisk overfor Bent Flyvbjergs pointer, men snarere en illustration af det gamle mundheld, at når kortet og terrænet ikke stemmer overens, gør man klogest i at følge terrænet.

Ambitioner uden realisme og evidens

Jeg har mens jeg læste bogen primært afprøvet dens anbefalinger mod mine egne erfaringer fra de to nævnte byggerier og implementeringen af Sundhedsplatformen i de østdanske regioner i 2016 og 2017. 

Mens jeg læste bogen kom der imidlertid 30. januar 2025 en kronik i Altinget af to forskere fra CBS, Themsen og Jacobsen, som ret entydigt konkluderer, at det ikke er regionernes evner som bygherrer eller samtidigheden i gennemførelsen af de mange byggerier, der er årsagen til de forsinkelser og budgetoverskridelser, man ser. 

I stedet var det ambitionerne, der ikke matchede budgetterne. De dimensionerings- og budgetforudsætninger som i sin tid dannede grundlaget for udmøntningen af midlerne var ikke udarbejdet på et realistisk og evidensbaseret grundlag, og dermed har det politiske ønske ikke kunnet realiseres indenfor den givne ramme.

Her kunne man så mene, at forfatterne understøtter Bent Flyvbjerg pointe om at planlægge langsomt og grundigt. Men det er ikke deres konklusion. I stedet mener de, at man bør fjerne fokus fra overholdelse af tidsplaner og budgetter til fordel for projektets relevans for dem, der modtager slutproduktet. Altså en totaløkonomisk betragtning, hvor værdien på den lange bane for (i dette tilfælde) patienter og personale sættes i relation til visionen og ikke til projektøkonomien. 

Selv om jeg personligt, når jeg sidder i DRs koncerthus og nyder den smukke arkitektur og den gode akustik, tit har tænkt, at det var godt, at Christian Nissen tog en for holdet og velvidende, at hans job var på spil gennemførte projektet med en stor overskridelse. Og selv om jeg også er meget tilfreds med den smukke Nordfløj på Rigshospitalet, så har jeg det nok lige tungt nok med at betragte budgetter alene som vejledende, så selv om de to forskeres anbefaling er sympatisk, er den nok hverken er realistisk eller i grunden ønskelig. Derfor tænker jeg også, at der er grund til at anbefale alle, der arbejder med store projekter, at læse Bent Flyvbjergs og Dan Gardners bog og blive klogere. Den er både velskrevet og spændende.