
De romerske legionærer havde sølvørnen at flokkes om og ville hellere dø end at overgive den til fjender. I Danmark er den danske krone som symbol så stærkt, at det igen og igen giver os følelsesmæssige kvababbelser at overveje at overgå til euroen. Og kan man overhovedet forestille sig en fødselsdag i en børnehave uden det danske flag og ‘I dag er det…’?
Ritualer og symboler vækker stærke følelser og trækker os ud over rationalerne og ind i hjertet. De kan både skabe en samhørighed ud over det sædvanlige, skabe fællesskaber og sætte rammer for, hvem vi er og forstår os som.
Det emne behandler Michael Højlund Larsen ud fra et organisationsperspektiv i bogen Ritualer i organisationer for at skabe bevidsthed hos ledere om, hvordan ritualer kan bruges i dagligdagen til at understøtte medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde.
Bogen skriver sig ind i den kulturanalytiske ledelseslitteratur og peger på forskning inden for kulturområdet samt forskning i anvendelse af riter i samfund som en del af en religiøs praksis.
Gennem eksempler og refleksioner over anvendelse af ritualer i en organisationskontekst plæderer bogen for, hvordan man som organisation kan understøtte oplevelsen af fællesskab, glæde og trivsel ved at arbejde systematisk med ritualer, herunder at designe og afprøve dem og giver sidst i bogen konkrete anvisninger til, hvordan man kan starte arbejdet i egen organisation.
Artefakter og narrativanalyser
Undervejs i bogen bliver en del forskellige områder berørt, der knytter sig til kulturarbejdet og lægger sig op ad både Scheins artefakter og narrativanalyser. Det er derfor en interessant vinkel på organisationskulturen og giver også stof til eftertanke i forhold til egen organisations ritualer og overvejelser over, hvorfra de kommer, hvad de definerer, og hvem der i givet fald har præget dem.
Det er relevant, især fordi ritualerne sagtens kan risikere at understøtte narrativer fra en svunden tid og måske ligefrem modarbejde de værdier og normer, man som organisation ønsker at fremme.
I mit eget hoved dukker sager om ritualer på kostskoler, militæret og traditionsrige organisationer op, og det er tydeligt at se forfatterens pointe om, at ritualer kan skabe stærk tilknytning og stærke fællesskaber – og måske ovenikøbet så stærke, at de risikerer at skabe en adfærd, der medvirker til at beskytte disse fællesskaber, uanset hvor uhensigtsmæssige de er.
Denne del skriver forfatteren dog ikke så tydeligt frem, og det ville have være en interessant modvægt til alt det positive, som ritualerne viser sig at kunne fremme. Bogen bliver lidt ensidig i sin anprisning af ritualers styrke, og man kunne godt ønske sig en tydeligere drøftelse af dette modsætningsforhold, ligesom det ville have klædt bogens tema, hvis der også var inddraget eksempler fra organisationer, hvor netop ritualerne stod i vejen for den organisatoriske udvikling. Det ville have givet bogen en mere analytisk kant til dette ellers meget relevante emne.
Ekskluderende risiko
Bogen nævner kort den ekskluderende risiko, der ligger for nye i gruppen, hvis der er mange ritualer og peger på væsentligheden i at introducere folk hurtigt til disse, så de inddrages i fællesskabet.
Det er et meget relevant perspektiv og helt klart et opmærksomhedspunkt, man med fordel kan have som leder. Det er måske også et lidt overset emne, når man onboarder nye medarbejdere, fordi man nok er opmærksom på alle de formelle informationer, men endnu vigtigere er det, at man som ny medarbejder hurtigt føler sig inkluderet. Her anfører bogen gode argumenter for, hvorfor kendskab og involveringen i organisationens ritualer er et vigtigt skridt.
Bogens præmis er, at ritualer er noget, man kan arbejde aktivt med og designe i en organisation. Der gives eksempler fra organisationer, hvor dette er afprøvet med mere eller mindre held. Her bliver underbyggelsen af denne præmis lidt skrøbelig, og jeg er som læser ikke helt overbevist.
Kan ritualer designes?
Erfaringen siger, at ritualer vokser frem over tid og formes undervejs. Øvelsen med at designe og planlægge et ritual har derfor noget selvmodsigende i sig. Kan man overhovedet det, så det også bliver taget så alvorligt, som et ritual skal blive, og hvor man end ikke overvejer ikke at følge det?
Det vil derfor være absolut interessant at følge flere af disse studier, for hvis der kan udvikles en velfungerende metode til at designe og planlægge en kultur, vil mange ledere stå i kø for at få opskriften. Den giver bogen her ikke, men den giver nogle gode refleksionsspørgsmål og øger et blik for, hvordan ritualer kan have rod dybt i kulturen og kan anvendes som værktøj enten til udvikling eller som et greb til at ændre kultur.
Ritualer i organisationer
Af Michael Højlund Larsen
Akademisk Forlag, 2026
165 sider


