Sundhedsreformen, revisionen af speciallægeuddannelsen og kunstig intelligens (AI) rammer sundhedsvæsenet samtidig. Tre udviklinger, der tilsammen ændrer kravene til fremtidens læger.
Det er ikke tre adskilte forandringer. Det er én samlet transformation.
På universiteterne har vi forberedt os på udviklingen ved at skabe en fælles, national klinisk kompetenceprofil, der supplerer de syv kendte lægeroller med innovation og livslang læring. Denne kliniske kompetenceprofil udspringer af et rammeværk for medicin uddannelser på tværs af EU, som Danmark også har været med til at udvikle.
Vi er afhængige af et tæt samarbejde på tværs af universiteter og sundhedsvæsen for at leve op til kompetenceprofilen og forberede kommende læger på en virkelighed, der stadig er ved at tage form.
To nye lægeroller, der er afgørende
Vi har tilføjet innovation og livslang læring i den nationale kliniske kompetenceprofil.
Vi har tilføjet innovation, fordi det er afgørende i et forandret sundhedsvæsen, at vores læger har evnen til at identificere udfordringer, udvikle løsninger og skabe reel værdi for patienter, borgere og sundhedspersonale. Sundhedsreformen forudsætter nye måder at organisere, prioritere og levere sundhedsydelser på. Det kræver, at vi har læger, der kan indgå i og gerne drive tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde om at udvikle innovative løsninger til gavn for sundhedsvæsen og patienter.
Vi har tilføjet livslang læring, fordi udviklingen indenfor teknologi, AI og personlig medicin går hurtigere, end uddannelser kan revideres. Lægeløftet har altid indeholdt forpligtelsen til at holde sig opdateret og udvikle sig fagligt, men den hastige udvikling indebærer et behov for at kunne se behovet for og sætte sig ind i helt nye fagområder, og derfor er der behov for at gøre denne lægerolle eksplicit.
Læring vil fortsat gå fra erfarne til yngre læger. Men den vil også gå den anden vej. Studerende og yngre læger vil ofte være de første til at mestre nye teknologier og AI-værktøjer. Fremtidens læringsmiljøer skal derfor bygge på gensidig læring mellem generationerne.
Udvikling af lægerollerne til fremtidens behov
Derfor bekymrer det os, når udviklingen af lægerollerne tager afsæt i dagens drift frem for morgendagens behov. De syv nye lægeroller indeholder mange positive elementer. Der er bl.a. større fokus på teknologi, samarbejde og læring. Men flere steder handler moderniseringen mere om at beskrive det eksisterende sundhedsvæsen end om at ruste lægerne til det kommende.
Når ekspertrollen nedtones, og forskningens og de akademiske kompetencers betydning bliver mindre synlig, risikerer vi at overse netop de kompetencer, der bliver afgørende i en virkelighed præget af avancerede teknologier og AI. AI reducerer ikke behovet for lægefaglig dømmekraft. Tværtimod. Når algoritmer og beslutningsstøtte bliver en integreret del af klinikken, bliver evnen til kritisk vurdering, evidensforståelse, håndtering af usikkerhed og fagligt skøn endnu vigtigere.
På samme måde bør teknologi og AI ikke blive behandlet som et særskilt tillæg til lægerollen, men være en integreret del af den lægefaglige ekspertise. Fremtidens læge skal kunne forstå både patienter, teknologi og data. Ikke som specialist i alt, men som professionel beslutningstager med ansvar for at omsætte nye muligheder til bedre behandling.
Uddannelsen af læger er et resultat af stærkt samarbejde på tværs
Det rejser imidlertid et afgørende spørgsmål: Hvem skal lære de studerende og yngre læger disse kompetencer?
Universiteterne kan udvikle uddannelserne, men vi uddanner ikke læger alene. En stor del af uddannelsen foregår i klinikken og bliver båret af kliniske undervisere, vejledere, afdelinger, praksis og sundhedsprofessionelle over hele landet. Hvis vi ønsker nye kompetencer hos fremtidens læger, må vi også investere i dem, der skal undervise.
Det kræver tid, prioritering og investeringer i de kliniske undervisere, som skal løfte opgaven i et driftstungt sundhedsvæsen. Derfor er det oplagt at kigge på mulighederne i den nye kliniske adjunktstilling, der åbner for en formel inddragelse af hoveduddannelseslæger.
Omvendt får vi også et ansvar for videreuddannelsen på universiteterne, hvor vi kan stille relevant efter- og videreuddannelse til rådighed inden for bl.a. AI, personlig medicin, innovation og ledelse.
Uddannelse er en del af løsningen
Sundhedsreformen handler i sidste ende om at skabe et mere nært, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. Men ingen har en færdig opskrift på, hvordan vi kommer derhen.
Netop derfor er uddannelse en del af løsningen. De kompetencer, vi udvikler hos studerende, yngre læger og kliniske undervisere i dag, former det sundhedsvæsen, vi får i morgen.
Hvis fremtidens læger skal kunne få os i mål med sundhedsreformens ambitioner, kræver det et tættere samarbejde mellem universiteter, regioner, sundhedsstyrelsen og sundhedsvæsenets øvrige aktører.
Universiteterne er klar til at tage ansvar. Vi håber, resten af systemet er det samme.
