Universiteterne er mere end klar til et større ansvar for sundhedsvæsenet

KRONIK– Ja, faktisk er vi for længst gået i gang på en række områder, skriver landets fire sundhedsdekaner, som undrer sig over, at universiteterne ikke er nævnt med mange ord i sundhedsreformen. Nu vil de gerne inviteres med omkring de borde, hvor løsningerne skal findes.

Foto: Lise Balsby / AU Foto

Som dekaner for landets fire sundhedsvidenskabelige fakulteter har vi fulgt sundhedsreformen fra 2024 med stor interesse. Reformen er ambitiøs, og vi deler mange af dens målsætninger: mere lighed i sundhed, mere behandling tæt på borgerens hjem, styrket psykiatri og øget digitalisering til gavn for patienterne.

Det er en reform, der i høj grad forudsætter, at universiteterne er aktive samarbejdspartnere. Det er universiteterne, som uddanner nye læger og andet sundhedspersonale, udvikler nye forskningsbaserede løsninger og behandlinger, og som allerede i dag arbejder aktivt og målrettet for mere lighed i sundhed og en bredere lægedækning over hele landet.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at universiteterne stort set ikke er nævnt i reformen. Det harmonerer dårligt med, at centrale dele af reformens gennemførelse afhænger af kapacitet og innovation i universitetssektoren. 

Flere almen medicinere

Et bærende element i reformen er ønsket om at øge lighed i sundhed. Det indebærer flere læger i de almen medicinske tilbud i alle dele af landet. Den opgave løses ikke alene med politiske ambitioner. Et vigtigt tiltag er en bredere geografisk spredning af lægeuddannelserne. 

Heldigvis er vi allerede i gang. På Syddansk Universitet uddannes kandidater i Esbjerg. Aarhus Universitet flytter fra 2026 60 kandidater til Gødstrup/Herning. Københavns Universitet uddanner både bachelor- og kandidatstuderende i Køge, og på Aalborg Universitet har man flyttet dele af uddannelsen til Hjørring/Frederikshavn og Thisted. Erfaringerne viser, at mange læger vælger at blive i den lokale region efter endt uddannelse.

Reformen har et mål om 5.000 speciallæger i almen medicin i 2035 – en stigning på over 40 pct. fra i dag. Det kræver selvsagt, at langt flere medicinstuderende vælger almen medicin som speciale efter afsluttet universitetsuddannelse. Derfor arbejder vi på de sundhedsvidenskabelige fakulteter med at fremme interessen for specialet og arbejdet i det nære sundhedsvæsen. Det gør vi ved at introducere den almene medicin tidligere og flere gange gennem studiet og ved at samarbejde med regionerne og de praktiserende læger om flere klinikpladser inden for almen medicin.

Et eksempel på visioner om nye uddannelsesformer indenfor det almen medicinske felt er SUND+ samarbejdet, hvor Aarhus Universitet, Herning Kommune, VIA University College og Regionshospitalet Gødstrup samarbejder om et sundhedshus, hvor studerende fra flere sundhedsuddannelser får mulighed for at afprøve nye klinikformer med tværfagligt samarbejde og undervisning. 

På Aalborg Universitet og Københavns Universitet arbejder man med ophold i almen praksis på flere semestre for at fastholde interessen, og Syddansk Universitet har lavet aftale med Praktiserende Lægers Organisation, som muliggør, at det succesfulde stamafdelingskoncept, hvor den studerende er tilknyttet samme afdeling i lang tid, kan udbredes til almen praksis.

Forskning skal styrke og udvikle

Hvis vi skal sikre høj faglig kvalitet inden for hele sundhedssektoren, skal vi understøtte og styrke vores forskning. Også forskning uden for universiteternes og hospitalernes mure.

Sundhedsreformen vil sætte mål for antallet af ph.d.-studerende fra andre sundhedsfaglige uddannelser end medicin. En målsætning vi deler. 

Derfor samarbejder vi gerne med regionerne om at øge antallet af ph.d.-forløb med udgangspunkt i det nære sundhedsvæsen og om at blive endnu bedre til at understøtte, at f.eks. sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter tager en ph.d. og derved bliver forskningsaktive. 

Dette kræver bl.a., at universiteterne fortsat tilbyder forskningsbaserede kandidatuddannelser for de sundhedsprofessionsuddannede. Og på trods af en kandidatreform, som har truet denne mulighed, har vi derfor prioriteret at bevare netop de kandidatspor på de sundhedsvidenskabelige fakulteter. 

Let og sikker adgang til sundhedsdata er afgørende for forskning og innovation. Det planlagte Ét kontaktpunkt og en ny national datainfrastruktur rummer store muligheder – især hvis forskere kan få adgang til pseudonymiserede data på tværs af registre. 

Det forudsætter tydelige rammer, høj datasikkerhed og effektiv koordinering mellem myndighederne, så forskerne ikke havner i et krydsfelt af modstridende krav, tekniske barrierer og forskelligartede juridiske fortolkninger af grundlaget for dataadgang og -deling.

Vi anbefaler, at Ét kontaktpunkt realiseres med uafhængig rådgivning, klagemuligheder og tydelige processer, og vi bidrager gerne aktivt til udviklingen af et dansk system, der sikrer forskning i verdensklasse.

Vi skal udvikles os i takt med de digitale muligheder

Fremtidens sundhedsvæsen er digitalt. De kandidater, vi uddanner på universiteterne i dag, skal kunne navigere i teknologier, der endnu ikke er udviklet. Derfor har vi øget fokus på digital uddannelse og dannelse. 

Kunstig intelligens rummer et særligt potentiale. En yngre læge og forsker fra Københavns Universitet har f.eks. bidraget til AI-baseret kirurgi mod tarmkræft – med færre komplikationer og bedre patientforløb til følge. Anvendelse af teknologien kræver dog kombination med både klinisk erfaring og faglig dømmekraft. 

Digitaliseringen kræver kompetencer, både blandt de sundhedsprofessionelle og borgerne. Hvis ikke vi styrker denne kobling, risikerer vi at øge uligheden i sundhed. 

Netop derfor forsker vi både i etisk dataanvendelse og borgernes evne til at forstå og anvende digitale løsninger. I dette regi er samarbejde på tværs af regioner, kommuner, ministerier og universiteter afgørende, og vi opfordrer til, at universiteterne inddrages tæt i arbejdet med reformens digitale initiativer.

Prioritering af psykiatrien kræver mere end penge 

Vi bifalder i høj grad den politiske prioritering af psykiatrien – herunder 10-årsplanen og flere hoveduddannelsespladser inden for både voksen- og børne-ungdomspsykiatri. Men flere penge og flere uddannelsespladser gør det ikke alene. Det handler i høj grad om at få flere nyuddannede læger til at vælge psykiatri. Vi får ikke flere psykiatere, hvis ikke specialet også bliver attraktivt for unge læger. Det er en udfordring, vi gerne vil samarbejde om at løse. Vi vil derfor prioritere psykiatri som et strategisk indsatsområde i medicinuddannelsen og vil introducere psykiatri tidligt og løbende i studiet. 

Der skal flere læger til med interesse for de psykiatriske specialer, hvis vi skal imødekomme det store behov for psykiatrisk behandling nu og fremover. Både af hensyn til patienterne og for attraktiviteten i både voksen og børne-ungdomspsykiatrien er det centralt også at udbygge forskningsunderstøttelsen inden for psykiatrien. 

Dette kræver en langsigtet strategi med fokuserede investeringsplaner. Der er brug for opbygning af flere seniormiljøer, som kan understøtte et blomstrende forskningsmiljø, som kan tiltrække de bedste talenter. 

Vi er i gang og vi vil gerne bidrage med endnu mere

Universiteterne bidrager med viden, kandidater, forskning og innovation. Vi er derfor en afgørende strategisk partner for, at centrale dele af reformen lykkes. Vi går derfor også ud fra, at vi er tænkt mere ind i samarbejdet, end reformens 99 sider antyder. 

En ting er sikkert. Hvis Danmark skal lykkes med at skabe det bedste sammenhængende sundhedsvæsen, skal universiteterne tilrettelægge uddannelsen af fremtidens læger og forskningen i sundhed, sygdom og behandling, så det støtter op. Det kan vi kun, hvis vi fra start sidder med ved de borde, hvor løsningerne findes – ellers kommer vi ikke i mål med ambitionerne. Så invitér os med ind i arbejdsgrupperne, referencegrupperne og implementeringsfællesskaberne. Universiteterne og sundhedsdekanerne er klar til at bidrage. Vi ser frem til at være en aktiv del af den omstilling, sundhedsreformen har sat i gang. Universiteterne står klar til at tage større medansvar og spille en aktiv rolle i det nødvendige samarbejde om fremtidens sundhedsvæsen. 

Mere om forfatterne