Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Sammenhængskraften i sundhedsvæsenet er udfordret, og det skal vi gøre noget ved. De kommende år vil vi se en markant stigning i antallet af borgere, der har behov for sundhedsydelser, og både kommuner og hospitaler slår allerede nu alarm. Der er behov for nytænkning af strukturen i sundhedsvæsenet, så både patienter og medarbejdere kan få glæde af de mange innovative løsninger, der skal præge fremtidens sundhedsvæsen.

Opgaver forbundet med en voksende andel af ældre borgere og patienter med kroniske lidelser udfordrer sundhedsvæsenet. Behandlingsbehovet for disse patientgrupper er massivt og ofte komplekst, hvilket trækker veksler på sundhedspersonalet på tværs af sektorer. Den demografiske udvikling spiller samtidig en afgørende rolle, da antallet af danskere over 80 år forventes at stige med mere end 127.000 frem mod 2031 (1). 

Samtidig står sundhedssektoren over for en rekrutteringskrise uden historisk sidestykke med en stigende mangel på sundhedsfaglige medarbejdere (2). Det såkaldte dobbelte demografiske pres betyder, at det er helt nødvendigt at prioritere anderledes og tænke i helt nye baner for at kunne få mere sundhed med færre kloge hænder og hoveder. 

Digitalt-først princip – men hvad skal der til?

Robusthedskommissionens anbefalinger har cementeret vigtigheden i at indtænke digitalt-først-princippet og implementeringen af innovative løsninger i sundhedsvæsenet. Og det giver rigtig god mening, for digitale løsninger har stort potentiale til at højne behandlingskvaliteten. Patientkontakten kan forbedres, hvor den enkelte kan opleve at få mere kvalificeret behandling med større tryghed i forløbet. Monitorering kan opspore tidligt og forhindre forværring af sygdomsforløb, så dyre og komplicerede indlæggelser undgås. Eksemplerne er mange, men fælles er, at danskernes sundhed kan styrkes, når digitale løsninger indtænkes i både behandlingen og forebyggelsen.  

Offentligt ansatte vurderer bredt, at digitale løsninger kan frigøre tid svarende til mere end 25.000 årsværk (3). Digitalisering kan automatisere manuelle arbejdsgange og samtidig understøtte den faglige prioritering, eksempelvis via kunstig intelligens, så ressourcer kan frigives til kerneopgaverne. Opbakningen er stor, hvor patienter og personale er positivt stemte over for inddragelse af innovative tiltag i behandlingen. 

Desværre oplever både virksomheder, der udvikler sundhedsteknologiske løsninger, og medarbejdere i sundhedsvæsenet udfordringer med implementering og manglende rammesætning. Der bliver skabt adskillige vellykkede og velfungerende løsninger rundt omkring i landet. Desværre får mange af projekterne bare ikke mulighed for at udfolde deres potentiale og gøre gavn, når evalueringsfasen er afsluttet (4). 

Usammenhængende organisering

Flere af udfordringerne med implementering og skalering kan spores direkte tilbage til en usammenhængende organisering af sundhedsvæsenet. Dertil kommer en fragmenteret IT-struktur, varierende fortolkninger af juridiske regler, forskellige offentlige indkøbsprocedurer og -budgetter, som alle hæmmer implementeringen og udbredelsen af de digitale tiltag. 

Den siloopdelte struktur er måske ikke altid et problem set med sundhedspersonalets briller og i det isolerede behandlingsforløb. Men både patienter og leverandører af løsninger til sundhedsvæsenet oplever et sundhedsvæsen, der ikke taler godt nok sammen på tværs af primær og sekundær sektor, men også nogle gange inden for de enkelte regioner eller sågar det enkelte hospital. 

Løsningen bør derfor være at samle ansvaret for danskernes sundhed ét sted – et ansvar der lige nu er delt imellem region, kommuner og et stort antal af alment praktiserende læger og specialklinikker. I en effektiv sundhedsstruktur skubbes patienterne og regningen ikke rundt i mellem aktørerne. Derimod skal sundhedsstrukturen understøtte en sømløs patientrejse og optimal ressourceudnyttelse på tværs af aktørerne. 

Meget kan løses decentralt mellem aktørerne med en bedre incitamentsstruktur og ansvarsfordeling, men der er også brug for, at en national organisation sætter retningen for digitaliseringen af sundhedsvæsenet og understøtter den tværgående koordinering og lokal implementering.

En samlet sundhedsstruktur

En samlet sundhedsstruktur kan organiseres ved:

• At ansvaret og økonomien for sundheds- og ældreplejen samles på regionalt niveau
• Etablering af nye sundhedsfællesskaber i hver region, der får til opgave at levere forebyggelse og behandling i eller tæt på borgernes eget hjem
• Oprettelse af en ny sundhedsorganisation, der understøtter tværgående koordinering, fælles indkøb, kvalitetsudvikling og ensartede sundhedstilbud i hele landet

Formålet er at etablere en mere effektiv sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger ved at introducere et fælles fokus på patienten og patientens rejse gennem systemet. En fælles økonomi skal sikre, at der prioriteres investering i de løsninger, der muliggør en tidligere påbegyndelse af patientbehandling, bidrager til at forebygge alvorlige sygdomme samt at reducere de omkostningstunge hospitalsindlæggelser. 

I denne konstellation påtager det regionale niveau sig ansvaret for finansiering, opstilling af kvalitetsstandarder for pleje og lægepraksis, implementering af målrettede forebyggelsesindsatser for udsatte borgere og i særlig grad sikring af ensartede behandlingstilbud i hele landet. 

En anden gevinst er, at flere behandlingsområder kan flyttes til eget hjem. 

Dette vil ikke kun forbedre patienternes livskvalitet markant, men vil også reducere presset på sygehusafdelingerne. Ved at bringe behandlingen tættere på patienten skabes en mere effektiv adgang til sundhedsvæsenet, og en forebyggende indsats kan implementeres mere præcist, hvilket potentielt kan reducere omkostningerne og frigøre ressourcer til andre områder i sundhedssystemet. 

Kort sagt, gennem en integreret sundhedsstruktur med en fælles økonomi og klare incitamenter, kan vi give både patienter, sundhedspersonale og leverandører en bedre hverdag med mindre administrativt bøvl, frustrationer og uhensigtsmæssige procedurer. Gevinsten er nemlig ikke til at tage fejl af: Flere aktive leveår til danskerne. 

KILDER

---