Hvordan ser du regionen, når sundhedsreformen er gennemført?
»Jeg er ret optimistisk og tænker, at vi får et langt bedre sundhedsvæsen for vores patienter, hvor vi både lykkes med bedre patientforløb og fastholder en behandling på et højt, fagligt niveau. Og ikke mindst at vi lykkes med at skabe mere lighed i sundhed for patienter i hele landet.
Og det skal vi lykkes med samtidig med at sundhedsvæsenet fungerer 24/7. Hver dag. Uanset om det regner eller sner. Og opgaven er, at vi samtidigt sikrer patienternes rettigheder, arbejder med en fornuftig økonomi, gennemfører en tiårsplan for psykiatrien – og alle de andre ting.
Helt åbenlyst er der en stor, politisk utålmodighed. Fra regionsrådet og ikke mindst fra Christiansborg, så vi bliver nødt til at kunne være realistiske og sige, at alt er ikke på plads fra dag 1, og der vil ske forandringer, som vi ikke lykkes fuldt ud med i første hug og bliver nødt til at justere på.
Og så stor en reform som vi står over for i Østdanmark må medføre, at vi er særdeles omhyggelige med planlægningen, og også er skarpe på at prioritere det vigtigste først.
Men som sagt: Samtidigt med at bevare det bedste fra i dag, skal vi transformere til noget nyt og anderledes.«
Hvor starter forandringerne?
»På den korte bane er det meget vigtigt for mig, at vi får sikret rammerne for velfungerende regionsråd, forretningsudvalg og de seks nye sundhedsråd. Det positive og tillidsfulde samarbejde, både på politisk niveau og mellem politikere og embedsværk og hospitaler er afgørende for, at vi kan få det nye til at fungere.
Derfor skal vi også være særdeles omhyggelige med, at der ikke bliver store uenigheder omkring de forandringer omkring økonomi, opgaver og kompetencer, der skal ske frem mod vores nye Region Østdanmark. Det gælder både mellem de to nuværende regioner og mellem regionerne og kommunerne.
Jeg tænker nu egentlig også, at vi har arbejdet os igennem flere, store udfordringer i de seneste år, som i virkeligheden har modnet os, både politikere, embedsmænd og sundhedsfaglige ledere. Vi har i hovedstaden haft store udfordringer f.eks. med udviklingen af 1813 og med implementeringen af Sundhedsplatformen. Vi har også alle sammen været igennem en pandemi, som har givet kæmpe store udfordringer, men også givet ledelsesmæssige erfaringer, som vi kan bruge i det kommende arbejde. Vi har på mange måder lært at lægge større vægt på at løse vores opgaver og udfordringer i fællesskab frem for i konkurrence.«
Hvordan kan kommuner og regioner arbejde sammen og håndtere de opgaver og ressourcer, der skal deles, og samtidigt skabe nye, velfungerende sundhedsråd?
»Jeg mener, vi har et godt grundlag. Dels i de erfaringer vi har fra vores nuværende samarbejde mellem region og kommuner. Ikke at alt har været perfekt, men det har faktisk fungeret godt på mange punkter. Dels med de seks pejlemærker, som Danske Regioner og Kommunernes Landsforeningen har formuleret for et tæt og tillidsfuldt samarbejde om reformen.
Jeg er dog bekymret over, at der ser ud til at gå tid, før vi fra regional side kan komme tættere på de ledere og medarbejdere, som enten skal være en del af det regionale sundhedsvæsen eller som skal samarbejde med regionens hospitaler. Det er vigtigt for os at kunne fortælle, at deres indsats er helt afgørende for patienterne i fremtidens sundhedsvæsen,og at vi vil gå langt for at skabe vilkår for dem, så de kan trives både fagligt og personligt.
Og det at få sundhedsrådene til at blive en succes er et af de vigtigste mål, vi skal opnå i reformen. Vi skal have skabt rammerne for nogle gode politiske drøftelser og beslutninger som vil være helt afgørende for at udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen for vores patienter. Vi skal som embedsmænd have fokus på det samarbejde, der er om en positiv udviklingsdagsorden, og at uenighed om f.eks. opgaver, penge og kompetencer ikke kommer til at skygge for rådenes fremtidige opgavevaretagelse.«
Region Sjælland og I kender hinanden ret godt?
»Ja, vi har gennem mange år samarbejdet tæt på mange områder, men med reformen er det jo ikke blot et udvidet samarbejde, men et nyt niveau, vi skal op på.
Og jeg vil gerne sige, at jeg har stor respekt for vores kolleger i Region Sjælland, der har skabt og drevet et sundhedsvæsen på højt, internationalt niveau – under vanskeligere vilkår end de fleste af os andre. Hatten af for det! Så målet om et tillidsfuldt og ligeværdigt samarbejde frem mod fusionen mellem de to regioner står på et godt grundlag.«
Det nære sundhedsvæsen og praksissektoren er en kerne i reformen. Hvilke ambitioner har du på det område?
»Helt enig. Det er en kerne i reformen, og reformen har, synes jeg, store og tydelige ambitioner på området. Jeg tænker dog også, at der er brug for, at en hel del af elementerne konkretiseres nærmere, så vi kan tage mere konkret fat i arbejdet med at skabe nye og bedre rammer på praksisområdet.
Så lige nu ser jeg to spor for mig. For det første at der er nogle forhold, der skal drøftes og afklares nationalt. Der er jo både lovmæssige og aftalemæssige forhold, der skal afklares.
Men vi kan ikke sidde med hænderne i skødet, så det andet spor, jeg ser, og som vi har sat i gang, er arbejdet med bl.a. at blive klarere på, hvordan vi fra hospitalerne bliver bedre til at samarbejde med praksissektoren og i langt højere grad understøtte praksissektoren. Det kan være både med hensyn til diagnostik og behandling, men også uddannelse og andre ting.
På den måde vil vi rigtig gerne være åbne og være med til, som det også er en del af reformen, at gøre hospitalerne mere udadvendte.
Og endelig er hele målet om at skabe en bedre og mere ligelig lægedækning jo også en brændende platform for arbejdet med særligt almen praksis.«
Hvad siger de regionale ledere til reformen? Er det glæde eller bekymringer, der tales mest om?
»Det er selvfølgelig begge dele. Jeg hører mange ledere, der finder reformens opgaver og udfordringer spændende. De er stolte af de resultater, de har været med til at opnå indtil nu, men de er også motiverede af at få lov til at bruge mulighederne for at skabe endnu bedre rammer for patienter, pårørende og medarbejdere. Og mere sundhed og livskvalitet.
Jeg ved også, at der er nogle, for hvem de kommende års opgaver ikke står klart endnu. Og det er heller ikke mærkeligt, for på mange områder udestår der masser af love, retningslinjer og beslutninger, der skal på plads, før man kan sige, hvad forandringerne helt konkret kommer til at betyde for den enkelte.
Og endelig anerkender jeg selvfølgelig, at der blandt ledere og medarbejdere også er forskellige bekymringer. Det kan f.eks. være i psykiatrien omkring den kommende integration af somatik og psykiatri. Det kan også være læger og andre medarbejdergrupper, der har hørt om, at der nu skal flyttes rundt for at skabe en mere jævn og retfærdig betjening af borgerne i hele den kommende region.
De bekymringer vil jeg gerne tale åbent om. For at forstå dem og for at undersøge, hvordan vi kan finde de bedst mulige løsninger.
På nogle områder tror jeg det er vigtigt for mange af vores kolleger, at vi fra topledelsen formidler også et tidsmæssigt perspektiv for afklaringer og forandringer. Nogle ting bliver nemmere at forholde sig til, når du ved, om de sker om to uger, to måneder eller to år.«
Du nævnte, at den organisatoriske samling af hospitalerne og psykiatrien har stor opmærksomhed – ikke mindst i psykiatrien. Hvordan skal samlingen foregå?
»Allerførst vil jeg sige, at jeg sammen med mange er utrolig stolt af de resultater, psykiatrien har opnået siden reformen i 2007. Der er kvantespring på rigtig mange områder: Patientinddragelse, standardisering af behandlingen på højt niveau, omlægning fra institutionel behandling til ambulant og udgående behandling, og forskningen er blevet langt mere omfattende. Der er også sket en stærk udvikling inden for arbejdet med ledelse i psykiatrien.
Så det er indlysende, at de resultater skal vi tage med ind i det nye – og vi skal være opmærksomme på, at vi fortsat har fokus på at skabe rammer, som får psykiatrien til at kunne fungere optimalt.
Og alene kravene til realiseringen af tiårsplanen for psykiatrien er jo sikkerhed for, at området fortsat er i fokus.
Den organisatoriske samling af psykiatrien og somatikken skal ske på en måde, så der bliver en reel ligestilling mellem behandlingen af psykisk og fysisk sygdom. Og måske allervigtigst skal integrationen skabe en bedre behandling af de borgere, der har flere samtidige somatiske og psykiske lidelser. I øvrigt ofte kombineret med svære sociale vilkår.
Jeg er helt overbevist om, at den organisatoriske samling kan give os mulighederne for bedre behandling. Men jeg anerkender helt, at den organisatoriske forandring også kan være et tab af identitet for ledere og medarbejdere i psykiatrien.«
Har du og Region Hovedstaden tegnet en masterplan for de næste års arbejde med reformen?
»Ja, vores forretningsudvalg i Region Hovedstaden har (28. januar, red.) drøftet programmer og opgaver i Region Hovedstaden i forhold til sundhedsreformen.
Vi har valgt at arbejde på otte hovedopgaver i det, vi lidt teknisk kalder dels ‘programmer’, dels ‘store reformopgaver’.
Vi har afstemt organiseringen med kollegerne i Region Sjælland, så vi arbejder allerede nu ad de samme spor. Det gør vores koordinering i forbindelse med forberedelserne til dannelsen af Region Østdanmark så enkel som muligt. Den enkelhed er jeg sikker på, at vi midt i alle kompleksiteterne kommer til at sætte meget stor pris på.
Vi har også allerede aftalt månedlige koordinationsmøder mellem de to regioners koncerndirektioner, så vi har et detaljeret kendskab til hinandens processer og arbejde. På samme måde sker der en løbende og tæt koordinering mellem de definerede spor i masterplanerne.«
De to regioners koncerncentre står på nogle områder vel midt i orkanens øje i forbindelse med fusionen?
»Det gør de bestemt. Og for mig er det vigtigt, at vi er særdeles omhyggelige med den fremtidige organisering af koncernfunktionerne.
Med den størrelse den nye region får, vil kompetente og velstrukturerede koncernfunktioner være centrale for, at vi dels kan komme sikkert over i en ny region, dels også sikre den nye region de bedst mulige rammer for at realisere ambitionerne med reformen. Det er helt basalt: Vi skal samtidigt sikre både den daglige drift og en ambitiøs udvikling af fremtidens region og sundhedsvæsen.
Vi skal have stærke og kompetente funktioner omkring f.eks, sundhedsplanlægning, økonomi og indkøb, men også drage nytte af erfaringerne med koncernfunktionerne omkring bl.a. it og digitalisering og omkring byggeri og ejendomme.
Koncerncentrene skal fortsat i høj grad samvirke med og understøtte vores hospitaler, så i den fremtidige organisering vil vi være meget bevidste om at sikre hospitalsdirektionernes inddragelse i tilrettelæggelsen af de fælles koncernfunktioner.
Som følge af den nationale beslutning om, at Sorø skal være regionshovedsæde, er der mange både ledere og medarbejdere i koncerncentrene, der tænker meget på geografien for deres fremtidige arbejde. Jeg er sikker på, at vi i den nye region vil gøre brug af muligheden ved siden af hovedsædet at have flere geografier for vores fælles koncernfunktioner, herunder i Hillerød. Og sådan er det jo allerede i dag i begge de nuværende regioner.«
Hvordan ser du de to mindre, regionale områder – det specialiserede socialområde og regional udvikling – efter reformen?
»Allerførst er jeg og vi stolte over, at vi fortsat skal have opgaver inden for det specialiserede socialområde. Det kan ikke andet end ses som en anerkendelse af, at der er udført et flot stykke arbejde med og for de borgere, der har et ofte meget stort behov for hjælp og støtte. Jeg ser det også som en anerkendelse af, at vi fra regionerne har fået et godt og endnu bedre samarbejde med de kommuner, vi samarbejder med på området. At det kan være et svært område for kommunerne, kan vi jo læse om i dagspressen.
En af de ting vi skal have klarhed over, er, hvordan relationen mellem de kommende sundhedsråd og det specialiserede socialområde skal være. Her mangler vi en konkretisering af reformen, så der kan tages højde for, at der jo ikke er sammenfald mellem de enkelte institutioners funktioner, der typisk er regionsdækkende, og sundhedsrådenes afgrænsning.
Omkring de opgaver, der falder ind under det, vi kalder regional udvikling, skal de fremtidige regioner fortsat have opgaver omkring jordforurening og råstoffer, mens der endnu er nogle uafklarede forhold omkring den kollektive trafik. De nuværende opgaver omkring regionale udviklingsplaner skal vi overføre, så det vil vi selvfølgelig gøre på den bedst mulige måde.«
Hvor er snubletrådene i processen frem mod realiseringen af sundhedsreformen?
»Der er nok en del. Jeg lægger vægt på, at vi ikke glemmer, at ved siden af de mange og vigtige processer og beslutninger om opgaver, økonomi og kompetence – så skal vi altså huske, at vi ikke kommer i mål, hvis vi ikke også har fokus på det kulturelle i forandringerne, det relationelle og det ledelsesmæssige.
Det gælder alle steder i vores organisation og på alle niveauer. Hvad betyder det for vores opgaver og vores roller? Jeg nævnte tidligere forholdet mellem koncernniveauet og hospitalerne og de øvrige institutioner eller funktioner: Hvad betyder forandringerne for hospitalernes ledelser og for ledelserne i centre og på afdelinger? Og også: Hvad betyder det for koncerndirektionen og ledelserne af vores fælles funktioner? Hvad skal vi holde fast i, og hvad skal vi gøre ledelsesmæssigt anderledes?
Tidligere talte vi meget om en Sundhedsstrukturkommissionen og en strukturreform, men nu er det ordet sundhedsreform, der er det gængse. Det er også fint, for strukturer og regler lægger rammer, men i sidste ende skal alle vores anstrengelser munde ud i, at vi kan gøre noget, der er bedre og mere nyttigt for borgere, patienter og pårørende, og det er mennesker, der i mødet med mennesker skal gøre en forskel.
Og så lige et par ord mere om det politiske i reformen. En absolut betingelse for succes med reformen er, at både vores nuværende regionsråd og det kommende regionsråd sætter de politiske fingeraftryk på forandringerne, som de ikke blot kan, men jo også forventes at gøre. Så jeg – og koncerndirektionen skal sikre, at samspillet mellem politikere og organisation bliver præget af åbenhed, tillid og god dialog – men selvfølgelig også fremskridt. Der er en kompleks opgave, men også en, som vi i koncerndirektionen glæder os til at være en del af.«
Hvordan skaber du plads til reformen blandt alt det andet, der ligger på skrivebordet?
»Det er et godt spørgsmål, for det er jo en virksomhed, der skal fungere 24/7, som skal forandres. Det er en forfærdelig kliche, det med at skifte hjul mens bilen kører. Men der er lidt om det.
Det bekvemme svar er nok, at vi skal prioritere mellem vores opgaver og initiativer.
Det lidt mere direkte svar er, at vi bliver nødt til at nedprioritere noget. Det bliver sådan, at nogle aktiviteter, som vi egentlig var opsatte på, og som ville give mening, bliver vi nødt til at sænke farten på eller lukke ned for en tid. Og selv om det kan komme til at lyde direkte kedsommeligt, så bliver vi også nødt til at styre iderigdommen i en periode. Det bliver vi nødt til at tale åbent om med ledere og medarbejdere, men også med vores politikere.
Vi kan ikke få alt, hvad vi egentlig gerne ville have, i den hastighed, som vi ønsker os.
Men det betyder ikke, at vi vil eller kan sætte den faglige udvikling af diagnostik, behandling og pleje i stå over nogle år. Det vil hverken patienterne eller ret mange andre have forståelse for.
Så skal vi endelig også huske, at sundhedsreformen på sin vis jo også skal doseres over tid. Vi står ikke med en 100 pct. fiks og færdig sundhedsreform 1. januar 2027. Der er nogle store og vigtige ting, der falder på plads på det tidspunkt, men der er altså rigtig mange faglige og organisatoriske forhold, der skal udvikles videre over de kommende år.«
Så hvad glæder du dig mest til i de kommende år eller hvad glæder du dig mest over?
»For at tage det sidste først, så er der meget, jeg glæder mig over. Jeg glæder mig over, at reformen er blevet vedtaget med et bredt politisk flertal – det gør i sig selv mange ting sikrere at arbejde med.
Så glæder jeg mig over, at man politisk i både regioner og kommuner er kommet derhen, hvor der er en grundlæggende positiv holdning til samarbejdet om reformens forandringer. Der var vi ikke helt for et år eller to siden.
Endelig glæder jeg mig over, at vi er i gang med en reform, som tager udgangspunkt i, at der er nogle forhold, vi skal ændre, for at vi kan sikre et velfungerende sundhedsvæsen over de næste årtier. Men udgangspunktet for reformen er netop ikke, at det er et sundhedsvæsen, der ikke fungerer. Det er for mig en anerkendelse af vores lederes og medarbejderes arbejde, og jeg er sikker på, at det betyder meget for motivationen og lysten til at forandre for at forbedre.«
Og hvad glæder du dig så til?
»Det jeg glæder mig allermest til er ikke mindst at se, hvordan vi kan udmønte de politiske beslutninger og de fine ambitioner i reformen i den helt konkrete verden, så forandringerne kommer til at betyde noget positivt for såvel dem, vi betjener i sundhedsvæsenet, som for ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Der skal nok blive problemer og bøvl hen over de næste år, men jeg er fuldstændig overbevist om, at vi har forudsætningerne for at komme igennem på en god måde og til et godt resultat. Jeg tror fuldt og fast på viljen til dialog og viljen til at finde løsninger hos ledere, medarbejdere og politikere.
Sundhedsvæsenet er jo også så vigtigt for os alle, at vi skal lykkes.«
