Når Sundhedsstrukturkommissionen her i foråret kommer med sin rapport, er vi mange, der med spænding vil se på, hvad anbefalingerne er. Alle er enige om, at der er et stort og akut behov for at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet. Samtidig må vi ikke glemme den helt store og grundlæggende udfordring, der er med mangel på sundhedspersonale. Uden kompetent personale nok, kan der være nok så mange gode forslag til ny struktur.
Robusthedskommissionen, som jeg var en del af, havde en vigtig opgave: At komme med anbefalinger til, hvordan der sikres mere personale og mere tid til kerneopgaven i sundhedsvæsnet.
Det er ingen hemmelighed, at vi i DSR var meget imod kommissionens anbefaling om at øge brugen af ufaglært arbejde til patientnære opgaver. Tværtimod mener vi, at så stor en andel som muligt af medarbejdere i sundhedsvæsnet, som varetager patient- og borgernære opgaver, skal have en sundhedsfaglig uddannelse. Det er en forudsætning for høj kvalitet, patientsikkerhed og et effektivt sundhedsvæsen, at medarbejderne har kompetencer til at levere en helhedsorienteret sygepleje og behandling.
Til gengæld er der andre af Robusthedskommissionens anbefalinger, det er fornuftigt at tage fat på. Jeg vil her fremhæve tre områder, som vi ikke må glemme i de diskussioner om struktur, der naturligt vil fylde, når Sundhedsstrukturkommissionens arbejde fremlægges. Det handler om ledelse, teknologi og tilfredse medarbejdere
Ledelse skal prioriteres
I kommissionen har vi blandt andet drøftet, hvor vigtig ledelsesopgaven er, for at sundhedsvæsnet hele tiden kan møde de konstante udviklinger, udfordringer og forandringer, som sker når befolkningssammensætningen ændrer sig, eller vi bliver bedre til at behandle forskellige sygdomme.
Det kræver selvsagt gode rammer for ledelse. Derfor er det godt, at Robusthedskommissionen anbefaler, at ledelsesspændet mindskes, og der bør fremover være en større indsats for at forbedre ledernes arbejdsmiljø.
I DSR’s store undersøgelse af sygeplejerskernes arbejdsmiljø (SATH) fra 2023, svarer 44 pct. af de sygeplejefaglige ledere, at et bedre arbejdsmiljø har betydning for, om de er ansat i deres nuværende job om tre år. 48 pct. angiver, at der er forhold i deres arbejdsliv, der kan gøre det vanskeligt for dem at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Det pressede arbejdsmiljø går også ud over kvaliteten: 29 pct. af lederne angiver, at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af deres arbejde.
Hvis sundhedsvæsnet skal i gang med at implementere en ny struktur, bliver ledelsesopgaven endnu større og endnu vigtigere. Derfor skal der være tid og rammer til ledelsesopgaven, og lederne skal have attraktive arbejdsvilkår, så vi kan fastholde de mange dygtige ledere i fremtidens sundhedsvæsen.
Ny teknologi kan frigive tid
I Robusthedskommissionen har vi også haft nogle gode diskussioner om, hvordan vi fremover mindsker presset på sundhedsvæsnet. Og det er givet, at ny teknologi er en del af løsningen. Teknologien kan frigive tid hos sundhedspersonalet, der kan bruges på andre ting.
Teknologi fylder mere og mere i sundhedsvæsnet, og det er vigtigt, at nye teknologiske muligheder kommer patienter og borgere til gavn. Det kræver, at sundhedspersonalet har viden om, hvad teknologien giver af muligheder og udfordringer for deres faglighed.
Robusthedskommissionen anbefaler blandt andet, at medarbejderne skal inddrages i udvikling og implementering af ny teknologi, og at det er vigtigt at både medarbejdere og ledere får større teknologiforståelse. Det støtter vi selvfølgelig fuldt og helt.
Attraktive arbejdspladser er kernen i fremtidens sundhedsvæsen
Men den vigtigste indsats – uanset strukturen – er at sørge for, at det offentlige sundhedsvæsen er en attraktiv arbejdsplads.
Robusthedskommissionen blev nedsat, fordi der er stor mangel på sundhedspersonale og især sygeplejersker. Opgaven var ”at pege på tiltag, der i fremtiden kan sikre mere personale og personale med mere tid til den borger- og patientnære kerneopgave”.
Jeg mener dog ikke, at vi i kommissionen kom i mål med løsninger på, hvordan sundhedsvæsnet bliver en mere attraktiv arbejdsplads.
Kommissionens anbefalinger handler bl.a. om, at flere skal deltage i vagtarbejdet og at flere faggrupper skal deltage i vagterne. Fordelingen af vagtarbejdet fylder også en del i trepartsaftalen om løn til offentligt ansatte, som vi blev enige med regeringen om i slutningen af sidste år, og mange arbejdspladser er lokalt i gang med sådanne tiltag.
For at det skal lykkes, bør fokus ikke være på, at alle skal deltage i vagtarbejdet, for der er gode grunde til, at nogle ikke arbejder i vagter. Men det er vigtigt, at de nye måder at organisere vagtarbejdet forbedrer arbejdsmiljøet. Ellers bidrager det ikke til den overordnede målsætning: at fastholde og rekruttere sundhedspersonale.
Robusthedskommissionen anbefaler, at vagtplanlægning skal ske fagligt forsvarligt og at medarbejderne skal have større indflydelse på vagtplanen. En vagtplan, man kan regne med, er også vigtig og må ikke forsvinde i iveren efter at fordele vagterne på flere hoveder.
Sygeplejerskerne peger også på, hvor vigtig høj faglighed er, for at det er attraktivt at arbejde i sundhedsvæsnet. At arbejdet organiseres, så det understøtter, at sygeplejerskerne kan udøve faglig forsvarlig sygepleje for patienter og borgere.
Vores budskab til politikere og arbejdsgivere er altså: Skal vi lykkes med at skabe mere attraktive arbejdspladser, skal vi lytte til medarbejderne. Det gælder arbejdsgiverne, men er jo også noget man som leder i sundhedsvæsnet selv kan arbejde med.
Robusthedskommissionen har mange interessante bud på, hvordan sundhedsvæsnet kan blive mere robust. Og det vil være ærgerligt, hvis vi ikke bruger anbefalingerne aktivt. Men uanset hvilke anbefalinger vi arbejder med, er det vigtigt at det sker med inddragelse af medarbejderne. Det er netop tilfredse sundhedsmedarbejdere, der udgør et robust sundhedsvæsen.
Uanset hvilke streger der eventuelt sættes i en ny struktur eller hvilke anbefalinger fra diverse kommissioner vi arbejder med, skal der være sundhedspersonale med høj faglighed nok til at løfte opgaverne i sundhedsvæsnet. Og de skal kunne lide at gå på arbejde.
KILDE
Robusthedskommissionens rapport
