Det er krævende at drive sundhedsvæsen i Grønland: Klima, vejrlig og enorme afstande. Fra nord til syd og fra øst til vest er afstandene henholdsvis ca. 2.670 km og ca. 1.050 km på det bredeste sted. Der er ingen vejforbindelser mellem bostederne – kun i de større byer er der veje. Nuuk har et vejnet på ca. 80 km, hvilket udgør hovedparten af Grønlands samlede offentlige vejnet, og samfærdsel mellem bostederne foregår med fly, helikopter og skib.
Hertil kommer kronisk personalemangel i sundhedsvæsenet. Der er vedvarende udfordringer med at rekruttere inden for de fleste personalegrupper, og de (for) mange korttidsansatte hæmmer kontinuiteten i behandlingen.
Det er en kæmpe opgave at drive et sundhedsvæsen for 57.000 grønlændere under disse betingelser. Men ligesom humlebien, der jo ikke skulle kunne flyve – flyver det grønlandske sundhedsvæsen alligevel.
Foto: Nicolai DöllnerSundhedsvæsenets enheder
Sundhedsvæsenet er rent offentligt. Der findes én praktiserende tandlæge og et par fysioterapeuter i Nuuk, der fungerer uden aftale med Grønlands Sundhedsvæsen. Alt andet er offentligt drevet og finansieret. Efter politisk opdrag har Center for Sundhedsforskning i Grønland ved SIF lige lavet en rapport om ’Redegørelse for mulighederne for privat sundhedsfaglig praksis’.
Der er i Grønland i alt 74 bemandede sundhedsenheder: Lands- og regionssygehuset i Nuuk, fire regionssygehuse, 13 sundhedscentre og 54 bygdekonsultationer. Sundhedsvæsenet varetager også børne-og ungdomstandpleje og voksentandpleje, og hjemme- og sundhedssygepleje er ligeledes en del af sundhedsvæsenet.
I sundhedsvæsenet er der ca. 1.800 fuldtidsbeskæftigede fordelt på 3.900 personer.
De større byer (f.eks. Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Upernavik, Umanak, og Qaqortoq) har egentlige ambulancekøretøjer med dedikerede telefonnumre til akut kald.
Hospitaler og sygehuse
Der er fem byer med regionssygehuse. Det er – med angivelse af antal sengepladser og antal pladser på patienthotel – fra nord til syd:
- Ilulissat: 23 sengepladser + 23 pladser på patienthotel
- Aasiaat: 21 sengepladser + 28 pladser på patienthotel
- Sisimiut: 21 sengepladser + 5 pladser på patienthotel
- Qaqortoq: 21 sengepladser + 12 pladser på patienthotel
- Nuuk: 149 sengepladser + 84 pladser på patienthotel (og hertil 29 eksterne pladser)
Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er både regionssygehus for Region Sermersooq og landshospital for hele Grønland. Sygehuset i Tasiilaq – 19 sengepladser + 4 pladser på patienthotel – på østkysten fungerer i flere henseender dog også som regionssygehus, da befolkningen på østkysten ofte er forhindret i at kunne komme til Nuuk på grund af ekstreme vejrforhold og lang transporttid.
Regionssygehusene er som hovedregel bemandet med specialister i almen medicin.
Der er, som anført, et patienthotel knyttet til alle sygehusene, hvilket er nødvendigt i et land med så store afstande.
Dronning Ingrids Hospital
DIH var oprindeligt et tuberkulose-sanatorium og blev i 1961 omdøbt til DIH. Hovedparten af de nuværende bygninger er fra 1980, men der er gennemført moderniseringer med nyt akutcenter (2012), patienthotel (2013) og sundhedscenter (2011).
DIH har omkring 150 sengepladser og 84 pladser på patienthospitalet. Der er fire specialistområder: Medicinsk område med to sengeafsnit, ambulatorier for intern medicin, pædiatri og neurologi. Det kirurgisk område består af ortopædi, organkirurgi/urologi, gynækologi/obstetrik, fødeafdeling og operationsstuer. Det akutte område har et intensivafsnit (voksne/børn), intermediært afsnit, skadestue og dagkirurgi. Psykiatrien består af sengeafsnit og ambulatorier, og en ny psykiatrisk bygning er under opførsel.
Der er røntgen, CT- og MR-scanner med tilhørende billeddiagnostisk it-system, og der er et relativt stort laboratorium.
I oktober 2025 indviede man det nybyggede Steno Diabetes Centeret i Nuuk. Det er finansieret af Novo Nordisk Fonden og behandler diabetes, KOL og forhøjet blodtryk. Ved slutningen af 2026 indvier Kræftens Bekæmpelses grønlandsafdeling et Kræftens Hus for kræftpatienter – også i Nuuk.
Patienter til Danmark
Der sendes årligt omkring 1.000 patienter til mere specialiseret behandling i Danmark – på Rigshospitalet. Der er et grønlandsk patienthjem på Østerbro.
Retspsykiatrisk sengeafsnit R3 på Aarhus Universitetshospital er en specialafdeling med 16 sengepladser udelukkende for grønlandske, psykiatriske patienter.
Dronning Ingrids Sundhedscenter
I tilknytning til DIH ligger Dronning Ingrids Sundhedscenter, som er bemandet med praktiserende læger og fungerer som én stor almen praksis for Nuuk. Der er 10 speciallæger i almen medicin og 13 uddannelseslæger i klinikken. DIS minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, men derudover har centret hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som på skift varetages af læger ansat på sundhedscentret.
Specialistbetjening af kysten
Der er specialistbetjening langs den grønlandske kyst udsendt fra DIH. Patienterne samles typisk på regionssygehusene og sundhedscentre for undersøgelse og behandling.
Foto: Nicolai DöllnerI 2024 var der tale om i alt 99 ugers besøg fordelt på specialerne på DIH, f.eks. 20 ugers intern medicin, 26 ugers organkirurgi og 10 ugers psykiatri.
Regionshospitaler og sundhedscentre
Eksempel: Ilulissat Regionssygehus dækker region Avannaa i Nordgrønland og betjener ca. 10.600 indbyggere over et område på Frankrigs størrelse – fra Ilulissat i syd til Qaanaaq i nord.
Hospitalet har ca. 67 ansatte og omfatter en sengeafdeling med 21–23 senge (akutmodtagelse, børnestue, 2–3 barselssenge, palliation, isolation). Ambulatoriet har omkring 100 besøgende dagligt – og en skiftestue med 14 patienter dagligt. Fødestuen er bemandet med to jordemødre. Der er en skadestue og to operationsstuer. Lægebemandingen består normalt af specialister i almen medicin. Der er laboratorium, røntgen, klinik for kønssygdomme, livsstilsambulatorium, fysioterapi, apotek, patienthotel, hjemmesygepleje samt ambulancetransport.
Anæstesisygeplejersker udfører de fleste anæstesier til operationer, kejsersnit og procedurer i de to operationsstuer og er uddannet til at håndtere både lokal og fuld anæstesi.
Speciallæger i almen medicin assisterer ved komplekse indgreb og leder akutteamet. Sygehuset har i alt 5–6 læger, men ikke dedikerede speciallæger i kirurgi eller anæstesi.
Der er ca. 1.000 indlæggelser og ca. 500 operationer om året. Det sidste skal dog ses i lyset af det rejsehold, der omtales nedenfor.
Foto: Nicolai DöllnerSundhedscentre og bygdekonsultationer
Der er to typer sundhedscentre, der adskiller sig med hensyn til bemanding og ydelser: Dels i byer med et befolkningsgrundlag 500-1.000 indbyggere, dels i byer med et befolkningsgrundlag over 1.000 indbyggere med lægebemanding. Sundhedscentrene i de større byer har sengepladser og patienthoteller.
Upernavik Sundhedscenter
Upernavik Sundhedscenter betjener en befolkning på godt 1.000 indbyggere. Sundhedscentret har 15 sengepladser og 28 pladser på patienthospitalet.
Centret har laboratoriefaciliteter, medicindepot, ambulancekørsel og hjemmebesøg via sundhedspleje og hjemmesygepleje. Døgnberedskab findes for akutte tilfælde.
Upernavik Sundhedscenter har normeret to læger, der håndterer almen praksis, konsultationer, skadestuearbejde, stuegang på indlagte patienter og telemedicinske bygdekonsultationer til ni omliggende bygder. Der er normeret tre sygeplejersker, en bioanalytiker, en fysioterapeut og en række sundhedshjælpere. Upernavik Sundhedscenter har en ambulance bemandet af portører, der henter patienter til behandling eller stabilisering før evakuering til Ilulissat eller Nuuk.
Kangaatsiaq Sundhedscenter
Kangaatsiaq Sundhedscenter er et mindre center i en by med knap 500 indbyggere og er sygeplejerskebemandet og altså uden fast lægebemanding. En regionslæge fra Aasiaat holder videokonsultationer hver onsdag og besøger stedet hver 6. uge i sejlsæsonen. Telemedicin og fysiske besøg supplerer, mens akutte eller komplekse tilfælde henvises til Regionssygehuset i Aasiaat. Driften varetages af fem ansatte, primært sygeplejerske, sundhedsassistenter og tolk, under ledelse af afdelingssygeplejerske.
Bygdekonsultationerne er bemandet med bygdesundhedsmedarbejdere med et halvt års uddannelse, sundhedsassistenter/hjælpere eller ufaglærte.
Telemedicin – patient-behandler og behandler-behandler – har i mange år spillet en vigtig rolle og bliver vigtigere.
Sundhedsreform 2011
Ved en sundhedsreform i 2011 blev Grønland inddelt i fem regioner. Der havde tidligere været 16 sundhedsdistrikter med egen distriktslæge og sygehus/sundhedscenter.
På grundlag af en omfattende betænkning fra 2023 med ikke mindre end 117 anbefalinger: Vores sundhedsvæsen – Vores fælles ansvar – blev der politisk indgået en bredt sundhedsforlig. Forliget drejede sig stort set om alt i sundhedsvæsenet: Fra sikring af behandling af akut sygdom og tilskadekomst over sikring af kræftbehandling til sundhedssektorens organisering og anlægsbehov. Forliget er nu under implementering.
Foto: Nicolai DöllnerI forlængelse heraf oprettede man et Sundhedsråd, der skal have samme rolle som Det Økonomiske Råd i Danmark, det vil sige være uafhængig og skal komme med råd og vejledning om sundhedsvæsenet tilstand og udvikling. Den første årsrapport er udkommet.
Grønlands hjemmestyre overtog ansvaret driftsmæssigt og økonomisk for sundhedsvæsenet i 1992, og der blev oprettet en grønlandsk sygeplejerskeuddannelse i 1993/94.
Ekstraordinært tilskud
I 2025 var udgifterne til det samlede grønlandske sundhedsvæsen 1,8 mia. kr. – svarende til et mellemstort akutsygehuse i Danmark. Beløbet svarer til ca. 14 pct. af de samlede offentlige udgifter. Behandling i Danmark, inklusive patienthjemmet, udgør omkring 10 pct. af det samlede beløb.
Patientrejser og evakueringer udgør 7 pct. af budgettet. Disse to budgetposter viser en del om struktur og vilkår i det grønlandske sundhedsvæsen.
Sundhedsvæsenet finansieres ud af de samlede indtægter i Landskassen, herunder bloktilskuddet fra Danmark på 4,5 mia. Den grønlandske økonomi er anstrengt, og der er forhandlet et ekstraordinært tilskud på plads med den danske regering svarende til udgifterne til behandling af grønlandske patienter i Danmark.
Al behandling er gratis for brugerne, det vil sige at der ikke er f.eks. brugerbetaling for medicin og tandpleje
Aktuelle initiativer
De 117 anbefalinger i Sundhedskommissionens betænkning og det efterfølgende sundhedsforlig vidner om, at der er mange forbedringsmuligheder, og der blev som nævnt afsat økonomiske midler til implementeringen af sundhedsforliget.
I Grønland gennemføres endnu ikke en Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Derfor ved vi ikke noget systematisk om brugernes vurdering af sundhedsvæsenet, men der er en livlig debat på Facebook med meget direkte SoMe-sprogbrug.
Grønlands meget høje selvmordsrate er et samfundsproblem, som sundhedsvæsenet i sagens natur ikke kan løse, men det præger alligevel sundhedsvæsenets dagligdag, især i psykiatrien.
Selv om det grønlandske alkoholforbrug absolut set er lavere end i Danmark, er der udbredt bringedrikkeri og deraf følgende problemer i mange hjem og afledte konsekvenser i social-og sundhedssektoren. Et forslag om strammere alkohollovgivning er på vej gennem parlamentet (Inatsisartut). Allorfik er en del af sundhedsvæsenet og er et nationalt ambulant behandlingstilbud til mennesker med alkohol-, hash- og spilafhængighed. Tilbuddet blev oprettet i 2016 med centre i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq, og i 2018 også i Ilulissat og Aasiaat og er velfungerende.
