Begrebet ‘kvalitet i sundhedsvæsenet’ var i den grad talk of the town i Aalborg 29.-30. oktober 2025, hvor knap 600 sundhedsprofessionelle var samlet til workshops, foredrag og debat. Arrangørerne var Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut – i daglig tale SundK – samt DASYS og Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning.
Årets tema var ‘hvad er god kvalitet i sundhedsvæsenet i 2035 og hvordan leverer vi den?’
To gode spørgsmål, som vi stillede videre til tre oplægsholdere og en menig deltager, der dog ikke var hr. Hvem-som-helst. Se svarene herunder:
»Tre elementer skal sammen addere den gode kvalitet«
Per Okkels, tidligere departementschef og nu ambassadør for de kommende sundhedsråd:
Hvad er god kvalitet i sundhedsvæsenet?
»Der er jo både en klinisk god kvalitet og så en overordnet god kvalitet. Den kliniske sørger de faglige selskaber, styrelserne og hele sundhedsvæsenet løbende for er i orden.
Og så er der opgaven – som bl.a. sundhedsrådene skal være med til at løfte – med at skabe en bedre sammenhæng. At der skal være større lighed både geografisk og demografisk. Og så er der et politisk opdrag, som hedder nærhed.
Det er de tre elementer, som sammen skal addere den gode kvalitet.
Det er et spor, som skal fyldes ud af dem, som i forvejen fylder det ud, men også af andre. Sundhedsrådene kommer på en vigtig opgave med disse tre ting.«
Hvordan ser sundhedsvæsenet ud i 2035?
»Når vi vågner op i 2035 modtager mange flere borgere med kroniske lidelser og sårbare medicinske patienter en anden ydelse end i dag. Og her snakker vi om mange millioner ydelser om året. Her er en opgave for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, de lægevidenskabelige selskaber, kommuner, regioner og mange andre. Det er opgaven.
Det er jo meningen med sundhedsreformen at skabe større lighed og sammenhæng, og det er også hvad patienterne efterspørger – mere nære tilbud.
Oven i dette vil vi også opleve mere innovation, brug af data og teknologi, både på nationalt plan, men nok så meget på kryds og tværs.
Vi må heller ikke glemme den vigtige reform af almen praksis og af fordelingen af speciallæger.«
»Om 10 år befinder sundhedsvæsenet sig ikke længere på matriklerne«
Mickael Grøne Bech, professor, SDU:
Hvad er god kvalitet i sundhedsvæsenet?
»God kvalitet er sammenhængende patientforløb, hvor behandlingen sker i overensstemmelse med egne præferencer og hvor patienten er i stand til at varetage sin egen sundhed. Så ligger det implicit, at de enkelte behandlinger er af høj kvalitet.«
Hvordan ser sundhedsvæsenet ud i 2035?
»Om 10 år befinder sundhedsvæsenet sig ikke længere på matriklerne, men er integreret i borgernes hverdagsliv i langt højere grad end i dag. Sundhedsvæsenet er integreret på tværs af øvrige sektorer, det er tilgængeligt digitalt og det er nært for borgerne, som i højere grad har en stemme og er i stand til egenmestring af sundhed. Basalt set har vi et sundhedsvæsen, der satser på at forebygge og sikre sundhedsfremme frem for udelukkende behandling«
»Er reformen en tilpasning til de faktiske forhold i jernindustrien?«
Paul Bartels, den første leder af RKKP (nu en del af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut), og kvalitetsdatabasernes grand old man:
Hvad er god kvalitet i sundhedsvæsenet?
»Det er meget svært at karakterisere éntydigt. De fagprofessionelle har gennem alle tider stræbt efter at opnå lige så gode resultater som de allerbedste, og den ambition deler de sådan set med patienterne. Oveni kommer så for patienterne den gode relation til de professionelle. Det kan være alt fra at få god mad på hospitalet til kontakten med den professionelle. Og det er svært at måle.
For at citere (frit efter hukommelsen) en forfatter til en gastronomisk bog:
»Life is too short to anything than the best, that’s why I always drink pilsner beer!«
Med andre ord: Det er sgu svært at måle. For hvad skal du måle? Kvaliteten af en afdeling, et team, en region eller en person? Eller på hvem der kommer humpende efter en operation?
Det vigtigste er, at det hele udspringer af evidensbaseret medicin.«
Hvordan ser sundhedsvæsenet ud i 2035?
»Sundhedsvæsenet ændrer sig hele tiden, og ti år er ikke så lang tid, så det er ikke sikkert, at det ser så forskelligt ud. Men der er sket meget på bare de seneste 10-15 år, hvor patientrettighederne er blevet meget større og kritikken af sundhedsvæsenet skarpere. Og heldigvis for det.
Patienterne har fået et andet forhold til autoriteter – de kan måske godt lide deres læge, men de er ikke imponeret over at sidde overfor hende.
Så der er virkelig sket noget, men jeg ved ikke rigtig om den nye reform er en rigtig reform eller om den er en tilpasning til de faktiske forhold i jernindustrien.«
»Vi skal gøre op med den lidt selvfede antagelse, at vi ved bedre end patienterne«
Susanne Axelsen, ledende overlæge, AUH, formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), leder af Vælg Klogt:
Hvordan ser sundhedsvæsenet ud i 2035?
»I den ideelle verden er vores arbejde i både kommuner, praksis og på hospitalerne drevet af data. Vi skal undersøge alle nye behandlinger og teknologier inden de tages i anvendelse og derefter løbende måle, om de virker. Det gælder også de behandlinger, som vi afskaffer – endte det f.eks. med bivirkninger eller flere syge, da vi med få undtagelser afskaffede urinstix?«
Hvad er det allervigtigste for at sikre en fortsat udvikling af kvaliteten i sundhedsvæsenet?
»Det allervigtigste er, at alle – høj som lav – tænker på og er engageret i at måle kvalitet. Det skal være en naturlig del af arbejde og uddannelse, uanset om man er medicinstuderende, overlæge, portør, forsker, sygeplejerske, sosu eller chef. For ikke at glemme patienterne, som jo er de allerbedste til at vurdere kvalitet, og som vi bør inddrage langt mere. Vi skal gøre op med den lidt selvfede antagelse, at vi ved bedre end patienterne. Personligt er jeg ofte blevet overrasket over de meget kvalitative valg, som mine patienter har truffet. Når de vel at mærke har haft valgmuligheder.«
Hvilke faldgruber ser du for dig?
»Den største faldgrube er, at vi lukker os omkring ‘vi ved bedst’. Vi sundhedsprofessionelle skal være bedre til at lytte til andre end os selv og være mere modige sammen med patienterne. Det er os, som sammen skal drive udviklingen og stå for prioriteringerne. Det kan vi ikke overlade til politiske vinde eller økonomiske interesser.«
