Den gode redaktør gav mig før sommerferien valget mellem et par bøger til anmeldelse. Jeg var ikke i tvivl om, at bogen af Thomas Faurholt Jønsson med titlen Ledelse i det 21. århundrede ud fra titlen var mit klare førstevalg.
Selv om min ledelseskarriere startede i 1990’erne, har alle mine år som topleder netop været i det 21. århundrede. Derfor så jeg frem til at læse om de ledelsesteorier, der har præget mit praktiske lederliv: Appreciative Inquiry, Blue Ocean Strategy, Relationel Koordinering, Leadership Pipeline og Compassionate Leadership for at nævne nogle af de mest fremtrædende.
Jeg kunne godt bruge en bog, der gav det videnskabelige perspektiv på, hvorfor netop dét havde fyldt.
Videnskab og praksis
Men det er åbenbart ikke de teorier, der har fyldt hos universitetsforskerne. Ikke én af de nævnte ledelsesteorier er omtalt med ét ord, og ikke én af de bøger, vi som ledere mere eller mindre frivilligt læste, indgår i litteraturlisten i denne bog. Om ikke andet siger det noget om forskellen på dem, der bedriver ledelse, og dem, der forsker videnskabeligt i det.
Når det er sagt, er der tale om en grundig, velskrevet og læseværdig bog, som er fri for det unødigt avancerede sprog, som ofte præger den akademiske faglitteratur. Der er også mange relevante råd, som især vedrører de personlige relationer mellem lederen og den nærmeste medarbejdergruppe.
Der er ikke voldsomt meget at hente i forhold til dynamikken i ledergrupper og relationer mellem lederen og lederkollegaer på samme niveau i organisationen eller til samarbejdspartnere uden for egen organisation. Ikke at bogen fuldstændig overser disse aspekter, de er bare ikke genstand for særlig megen opmærksomhed, men indgår i beskedent omfang især i afsnittet om distribueret ledelse.
Hellere en forkert beslutning end ingen beslutning
Bogen indeholder et velskrevet og spændende kapitel om dårlig ledelse, og de fleste kan nok blive enige om, at narcissistiske, machiavelliske psykopater bør fanges i rekrutteringsprocessen og ikke nå frem til ledelsesgangen.
Det er godt, at bogen sætter fokus på et overset fænomen i ledelseslitteraturen, laissez-faire-ledelse – mangel på ledelse og beslutningskraft hos lederen. Forskningen dokumenterer, at medarbejderne efterspørger beslutninger, uanset de ikke altid går den vej, medarbejderen ønsker. Hellere en forkert beslutning end ingen beslutning. Den, der lever skjult, lever ikke godt, når det drejer sig om ledelse.
Bogen indeholder en grundig indføring i social identitetsteori og transformationsledelse. Det undrer mig dog, at forfatteren ikke kobler det tættere til de sidste femten års stærke fokus på purpose i ledelse. En teoretiker som Simon Sinek, der i høj grad har arbejdet med området, nævnes end ikke i litteraturlisten. For Sinek og andre er det primære for en leder at arbejde med en fortælling om formålet for den organisation, han leder, og at have mindre fokus på, hvordan hans medarbejdere adskiller sig fra andre organisationers medarbejdere.
Distribueret ledelse
Bogen har mange gode betragtninger om både de positive og de negative sider af selvledelse og distribueret ledelse. Det er godt, fordi vi er vant til, at de fremstillinger, der lovpriser selvledelse (bl.a. Frederic Laloux – som heller ikke nævnes i bogen), til en vis grad overser de negative effekter for medarbejderne.
I dag er bæredygtighed en ny bundlinje for mange ledere, men bogen bruger ikke ret meget krudt på at forholde sig til dette vigtige element. Ligeledes er det heller ikke denne bog, man skal gå til, hvis man vil have input til, hvordan videnskab om ledelse forholder sig til den stadig mere omfattende brug af AI i vores organisationer. Det er jo lidt ærgerligt, eftersom bogen indeholder henvisninger til anden ny ledelseslitteratur fra dette årti. I efterskriftet nævner forfatteren dog nogle af de seneste bevægelser, bl.a. Me Too-bølgen, uden at blive særlig specifik på, om det over tid vil influere på organisationer og ledelse.
Psykologien mellem ledere og medarbejdere
Går du som jeg med en forventning om at få sat lidt teoretisk skik på de ledelsesparadigmer, der har været en del af i dit lederliv, er der ikke så meget at hente. Søger du derimod viden om psykologien mellem ledere og medarbejdere, er der meget at hente i den velskrevne fremstilling.
Jeg sidder trods alt tilbage med en undren over, at der er så stor forskel på de ledelsesparadigmer, der arbejdes ud fra i den offentlige sektor, og de ledelsesteorier, som ledelsesforskerne arbejder med på universiteterne. Et bud på en forklaring kunne være, at de offentlige lederuddannelser ofte er proprietære og fokuseret på egen organisation og baserer sig på input fra konsulenthuse frem for fra universitetsforskere.
’Ledelse i det 21. århundrede’
Af Thomas Faurholt Jønsson
Akademisk Forlag, 2026, 368 sider.
