MØD Jesper Lihn, planlægningschef, Sundhedsstrategisk Planlægning, Region Sjælland. Jesper Lihn har bl.a. en fortid som chef i Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og KL og som selvstændig virksomhedsejer. Han er kandidat i statskundskab med en Master i Public Governance.
Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?
»Lige nu er det ikke overraskende fusionen mellem de to østdanske regioner og implementeringen af sundhedsreformen, der fylder. Og det har det gjort med stigende intensitet siden jeg startede i mit nuværende job 1. maj sidste år.
Der er rigtig mange opgaver, som skal løses relateret til fusionen, og vi har et omfangsrigt opgavekatalog, som vi bruger i dialogen med vores kommende kolleger i Region Hovedstaden til at tale koordination og fremtid. En del af at være velforberedt er at have ‘orden i penalhuset’, så vi bruger en del energi på at gøre os klar til fusionen, men løser også allerede mange opgaver sammen med Region Hovedstaden.
Men fusionen er kun den ene del. Den anden del er de indholdsmæssige ændringer og den omstilling, der skal komme med realiseringen af sundhedsreformen. Det er vi godt i gang med, men vi skal vi navigere i nogle uafklarede afhængigheder. Vi er f.eks. i gang med at forberede den regionale sundhedsplan, som skal hænge sammen med den nationale sundhedsplan og den er ikke på plads endnu. Men vi kan jo ikke sidde på hænderne. Vi er nødt til at forberede os på det, der kommer – selv vi ikke ved præcist, hvordan det ser ud. Det samme gælder for nærsundhedsplanerne.
En af de store opgaver i Sundhedsstrategisk Planlægning er at sikre, at Region Sjællands planer og initiativer hænger sammen og bliver ført ud i livet, samtidig med, at vi også har blik for, at vi snart er én stor samlet region og derfor allerede nu skal koordinere så tæt som muligt.
Det er udfordrende og spændende, men for mange af vores kolleger fylder tanker om hvad fremtiden bringer selvfølgelig også. Hvilke opgaver får jeg, hvordan skal vi organiseres, men også hvor skal jeg arbejde? En bekymring kan også være balancen mellem driftsopgaver og fusionsopgaver. Hvis jeg som medarbejder ikke lige nu har opgaver i forhold til fusionen, er jeg så sat ud på et sidespor? Er mine opgaver så ikke vigtige?
Alle de overvejelser er jo helt naturlige, så vi må tale om, at vi er i gang med at forberede en fusion, og at der er mange ubekendte. Men at vi samtidig også skal sikre, at vores sundhedsvæsen fungerer 24/7, og vi fortsat understøtter driften og bidrager til, at rammerne er der til at sikre både kapacitet og kvalitet til gavn for vores borgere.
2026 er et spændende år, hvor vi må forvente at tyngden mellem vores opgaver vil ændre sig over året. Hvor vi i dag har opgaver, hvor drift måske fylder to tredjedele og reform en tredjedel, vil den balance skifte i løbet af 2026, og reformarbejdet vil gradvist fylde mere og involvere flere.«
Hvad er det sværeste ved at være leder?
»Lige nu er det at finde de rette balancer. Og det er da udfordrende. En vigtig balance handler om at få vores ressourcer til at strække, så vi har kræfter til at løse vores daglige opgaver og samtidig kan løfte reform- og fusionsopgaverne. Så der skal hele tiden prioriteres.
Vi skal også finde de rette balancer mellem at være på forkant og vente på den ’rette’ timing. Vi skal ikke af et godt hjerte løbe for langt i en retning, der måske ikke er optimal i det store billede.
En tredje balance er mellem at sikre den bredest mulige inddragelse, men samtidig også kunne agere med det tempo, som kræves. Jeg har – som mange andre ledere – et ønske om at involvere alle de relevante for at finde de bedste løsninger. Men jeg ved jo også, at involveringen kræver meget tid og kan blive omfattende og langstrakt. Nogle gange er det helt afgørende med inddragelse, andre gange skal vi turde komme hurtigere i mål.
Og tilbage til skismaet mellem forandringer og drift. Vi har fortsat mange opgaver, som drejer sig om at følge trufne beslutninger til dørs. I 2026 er der f.eks. fortsat indflytning til Sjællands Universitetshospital. Og vi skal følge op på regionsrådets beslutninger, bl.a. i forhold til budgettet for 2026.«
Hvad gør du anderledes som leder?
»Jeg ved ikke, om jeg gør noget meget anderledes end andre ledere. Men der er to ting, jeg sørger for at minde mig selv om.
For det første at vi skal være generøse i forhold til vores mange samarbejdspartnere. Det betyder f.eks. i relation til vores arbejde med fusionen at bruge energi på at sætte os ind i og være nysgerrige på andres perspektiver og behov. Det betyder i min oversættelse også at være generøs med sin tid og tilbyde at hjælpe og tage opgaver på sig. Altså tage ansvar for helheden. Og endelig er generøsitet også at tage sin del af ansvaret for de ting, der er svære, og det der går skævt, og for at få det på ret kurs igen.
Jeg er ret optaget af generøsitet i ledelse. Men jeg ved også, at det ikke altid kommer af sig selv.
For det andet er jeg optaget at vi skal turde at være modige. Vi har lige nu chancen for at stille spørgsmål ved den måde, vi plejer at gøre tingene, og det skal vi have modet til at gøre. Vi skal også have modet til at indrømme, at vi ikke har alle svarene i denne reformtid.
Lige nu er der også brug for mod til at nedprioritere opgaver og pege på, hvad vi ikke behøver at bruge ressourcer på – og sjovt nok kræver det mere mod at nedprioritere end at opprioritere. Og så skal der nogle gange mod til ikke at overkomplicere og overorganisere opgaverne – nogle gange skal vi turde gå den mere lige vej.
Noget jeg forhåbentlig i fusionsprocessen kan bidrage særligt med, er erfaringerne fra det job, jeg tidligere har haft som chef i Region Hovedstadens Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen. Fra de år har jeg et ganske bredt kendskab til organisationen og opgaverne og har også relationer til mange.
Jeg kender også de forskelle, der er mellem vilkår, perspektiver og kulturer i de to regioner, hvilket gør det lettere at forstå og se tingene fra begge sider, og det håber jeg kan bidrage til at gøre mange ting lettere i arbejdet med fusionen.«
Nævn en person eller en begivenhed, der har haft afgørende betydning for din karriere
»Jeg har mødt mange kolleger og ledere undervejs i mit arbejdsliv, som jeg har lært en masse af. Men i stedet for at fremhæve en person, vil jeg fremhæve en begivenhed.
Da jeg kom til min nuværende stilling var det ‘tilbage til sundhedsvæsenet’. Jeg havde været ude af det offentlige og væk fra sundhedsvæsenet i fire år og drevet egen virksomhed sammen med min partner Charlotte, hvor vi importerede sportsudstyr.
De fire år var noget helt, helt andet end de mange år, jeg har arbejdet med sundhedsområdet. Der er meget stor forskel på at være en del af en stor organisation med mange tusinde medarbejdere til at være to, der står for det hele. Det var fire år, der var særdeles udviklende og spændende. Men som tiden gik, blev jeg også mere afklaret om, hvad der motiverer mig i forhold til arbejdslivet.
Det var da jeg var væk fra sundhedsområdet, det for alvor blev tydeligt for mig, hvad det at arbejde i sundhedsvæsenet egentlig betyder. Det er utroligt meningsfuldt at være med til at gøre en forskel på et område, der har så stor betydning for os alle sammen .
Og så synes jeg, at timingen i forhold til at komme tilbage til sundhedsvæsenet er fuldstændig optimal. Jeg tror ikke, jeg kunne være kommet tilbage på et mere spændende og vigtigt tidspunkt end lige nu. Vi har masser af opgaver og ’bøvl’, men det er særdeles meningsfuldt arbejde.«
Beskriv din balance mellem arbejde og fritid
»Arbejdet som leder fylder meget. Så jeg har uden for mit arbejde behov for at få tømt hovedet. Det gør jeg i høj grad gennem at dyrke sport og bevæge mig.
Gåture med hunden på stranden i Solrød, hvor jeg bor, er særdeles gode til at rydde op i tankerne – særligt de lange ture. Det kan godt være, at jeg, mens jeg går, tænker på nogle af mine arbejdsopgaver eller udfordringer, men det er på en anden måde, end når jeg er på arbejde. Med vind på næsen og luft i håret får jeg nye perspektiver og ideer, og det bliver også lettere at sortere mellem det, der er vigtigt og det, der nok ikke er så vigtigt at bekymre sig om.
Jeg lader også virkelig op ved at se mine store drenge spille håndbold. Det giver energi til at tage fat på arbejdet.
Jeg har også et disciplineret forhold til telefon og pc. Jeg kan godt holde pause fra de digitale medier. Slår notifikationerne fra, så det ikke altid bimler og bamler. Og lader være med alle aftener og weekender hele tiden at tjekke op på beskeder. Som en kollega sagde: Hvis der er noget, der er virkelig vigtigt, så skal de jo nok få fat i dig.«
Hvis jeg var chef for det hele …
»Selv om jeg er ambitiøs, er jeg faktisk glad for, at jeg ikke er chef for det hele.
Men hvis jeg var: Så ville jeg huske på, at fusion og omstillinger handler om mere end strukturer og nye organiseringer. Det handler også om kultur, mennesker og ikke mindst patienterne.
Og i arbejdet med at skabe en ny, stærk region og med den store omstilling af sundhedsvæsenet vi står over for, er det vigtigt være opmærksom på at tage det bedste med fra vores snart tidligere arbejdspladser og organisationer over i den nye, store region.«
