Den gode redaktør gav mig op til sommerferien et tilbud om at berige ferien med læsestof, der kunne gøre mig klogere samtidig med, at jeg lige kunne skrive en anmeldelse af det, jeg havde læst.
Mit valg faldt på bogen ’Kunstig Intelligens i Sundhed’ udgivet på FADL’s forlag og redigeret af Andreas Pihl, Aryan Dargahi og Thiusius Savarimuthu.
Så vidt jeg har kunnet google mig til, kommer de tre redaktører fra det syddanske innovationsmiljø omkring Odense. En læge, som er ansat hos et stort medicinalfirma, en medicinstuderende ansat hos et andet stort medicinalfirma og en professor fra SDU med en datalogisk baggrund. Redaktørernes baggrund er vigtig i den forstand, at der ved udvalget af bidragsydere til antologien er en overvægt af eksempler på syddanske AI-løsninger.
Når mit valg faldt på netop denne udgivelse, var det fordi, at jeg som en årgang 1957 følte et behov for at få en større forståelse for kunstig intelligens og dets muligheder og begrænsninger.
Klogere på muligheder og begrænsninger
Hvis man som potentiel læser har det behov, skal man være forberedt på, at det er en meget induktiv oplevelse. Kunstig intelligens beskrives og forklares gennem en række eksempler på dets anvendelse i sundhedsvæsenet, og derfra bliver man selvfølgelig klogere på muligheder og begrænsninger.
Man bliver klogere på, hvad sprogmodeller er, og hvordan de virker. Man bliver ført gennem kunstig intelligens mulighed for at styrke diagnostikken og støtte patientovervågningen. Et stærkt kapitel om brug af VR-avatarer i behandlingen af skizofreni viser i den grad bredden i såvel eksemplerne som kunstig intelligens’ muligheder.
Bogen afsluttes med en række bidrag om de udfordringer, der er med udbredelsen af anvendelsen af kunstig intelligens. Der er de regulatoriske udfordringer, ulighedsaspektet, evidensen, økonomien osv.
Her er specielt afsnittet om indkøb af løsninger velskrevet og interessant, fordi forfatterne her peger på den udfordring, der ligger i indkøb af noget, der placerer sig midt imellem den traditionelle opdeling af indkøb af henholdsvis medicoteknisk udstyr og it.
Klogere, men også foruroliget
Man må naturligvis stille sig selv spørgsmålet, om man bliver klogere på kunstig intelligens ved at læse bogen. Som travl leder i sundhedsvæsenet er man nok perifert stødt på de fleste af bogens eksempler, men der er ingen tvivl om, at man kommer noget mere bag om projekterne ved at læse bogens kapitler, og har man et ledelsesansvar i et sundhedsvæsen, der er præget af den dobbelte demografiske udfordring med en aldrende befolkning og sværere rekrutteringsmuligheder, bliver man nok mere tryg ved teknologien, men også foruroliget, hvis man forventer, at kunstig intelligens er løsningen på alle problemerne.
Der er heller ingen tvivl om, at der stadig er et stykke vej før de administrative hindringer er ryddet af vejen, så klinikere og patienter hurtigt kan få glæde af den nye teknologi
Et hjertesuk. Det er simpelthen for dårligt, at mange af de illustrationer, der er vigtige for at forstå projekterne, er så gnidrede og utydelige, at man som læser skal udstyres med en lup for at læse dem. Det kan gøres bedre, og specielt i en bog om fremtidens teknologi, er det beskæmmende, at man ikke kan bruge nutidens bedre.
Bl.a. af den sidstnævnte grund giver denne anmelder bogen tre stjerner.
Kunstig intelligens i sundhed
Redigeret af Andreas Pihl, Aryan Dargahi og Thiusius R. Savarimuthu.
Fadl’s Forlag, april 2025
