
Det er noget ganske særligt at være leder i sundhedsvæsenet. Det er dog et paradoks, at der er ret stor variation i, hvor meget (eller lidt) ledere i sundhedsvæsenet ved om sundhedsvæsenets opbygning og funktion. Det er trods alt de færreste, som via en kandidat i folkesundhedsvidenskab eller en masteruddannelse systematisk har skaffet sig en dybere indsigt. For langt de fleste ledere er viden om sundhedsvæsenets opbygning og udfordringer oparbejdet via praktiske erfaringer og ved at følge med i faglige sammenhænge og i den offentlige debat.
Bogen ’Sundhedsvæsen og sundhedspolitik’ er et rigtig godt bud på at give ledere en større forståelse af det komplekse sundhedsvæsen, som de er ledere i.
Selvom den primært er skrevet som lærebog i folkesundhedsvidenskab, henvender den sig også til sundhedsprofessionelle, administratorer og beslutningstagere. Man behøver ikke at læse hele bogen, de enkelte kapitler er skrevet af forskellige kompetente forfattere og kan fint læses enkeltvist. Det giver også mulighed for at springe over nogle af de kapitler, som måske ikke lige fanger interessen i første omgang.
Aktualiteten er sikret ved, at der mange steder – men desværre ikke helt konsekvent – er referencer til sundhedsreformen.
Politisk korrekt indledning. Selvfølgelig
Politisk korrekt starter bogen selvfølgelig med et kapitel om patienten. Det er godt og nødvendigt. Alle med kontakt til sundhedsvæsenet defineres som patienter. Så det gælder stort set hele befolkningen. Bedst er afsnittet om adgangen til sundhedsvæsenet, som giver en systematisk forståelse af adgangsbarrierer og ulighed i sundhed.
Herefter følger et par kapitler om sundhedsvæsenets struktur og opgaver. Det er kapitler, som giver en forståelse af sundhedsvæsener internationalt og af, hvordan det danske sundhedsvæsen grundlæggende er skruet sammen.
Det nære burde være obligatorisk
Kapitlet om det nære og tværsektorielle sundhedsvæsen er virkelig godt og burde nærmest være pligtlæsning for alle, der arbejder med sundhedsreformen, som jo netop handler om at udbygge det nære (og sammenhængende) sundhedsvæsen. Hvad er det, vi mener, når vi taler om det nære sundhedsvæsen? Forfatterne formår at få skilt begreberne ad og give en god forståelse for de udfordringer, der er i det nære sundhedsvæsen.
Kapitlerne om sundhedspolitik og styring i sundhedsvæsenet vil mange med sundhedsfaglig baggrund nok opfatte som DJØF med DJØF på. Men de giver en god mulighed for at åbne sundhedspolitikkens sorte boks og få en basal forståelse af de politiske dynamikker, som præger sundhedsvæsenet. Et af eksemplerne er de politiske processer, der ledte frem til beslutningerne om sundhedsreformen.
Styringen i sundhedsvæsenet kan mange slå sig på. Der er både hårde og bløde redskaber som kan påvirke adfærden. Der er mange krav og styringshensyn, incitamenter og styringsrationaler.
Ret og økonomi
Kapitlet om retsgrundlaget for sundhedsvæsenet giver et systematisk overblik over den ret komplekse lovgivning på sundhedsområdet. Tilsvarende giver kapitlet om økonomi og pengestrømme en god indsigt i, hvorfor vi hele tiden taler om nedskæringer, samtidig med, at der løbende bliver tilført flere penge til sundhedsvæsenet.
Der er en beskrivelse af fordele og ulemper ved forskellige budgetmodeller. DRG er langt om længe ved at blive begravet og er nu afgrænset til kun at have betydning for den interregionale afregning – i mangel af bedre.
Afslutningsvis er der tre kapitler om planlægning, kvalitet og patientsikkerhed og digitalisering.
Planlægningskapitlet opererer med en meget bred beskrivelse af planlægning. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at man havde begravet skraldespandsmodellen. Den gør ikke noget godt for nogen. I stedet kunne planlægningshierarkiet være beskrevet mere konkret. Planlægning foregår på flere niveauer og ud fra forskellige planlægningsidealer. Jeg savnede også en beskrivelse af, hvordan planlægningen kommer til at se ud efter sundhedsreformen.
Kapitlet om kvalitet og patientsikkerhed indleder med en beskrivelse af, hvordan kvalitetsbrist har stor offentlig og politisk bevågenhed. De kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for ledere i sundhedsvæsenet. Det rummer også en beskrivelse af de mange kvalitetsinitiativer, der er skyllet ind over sundhedsvæsenet. Det er grundlæggende godt, men som forfatterne helt rigtigt fremhæver, mangler der sammenhæng og synergi mellem initiativerne.
Kapitlet om digitalisering er nok bogens mindst vellykkede. Det savner en logisk struktur og fremstår som en lidt kedsommelig oplistning af forskellige digitale løsninger.
Meget lykkes – noget mangler
’Sundhedsvæsen og sundhedspolitik’ kan bruges til at få inspiration og perspektiver, som umiddelbart kan finde anvendelse i en travl leders praktiske hverdag. Den lykkes med formålet at give overblik og præsentere et udvalg af teoretiske og analytiske redskaber til at forstå sundhedsvæsenets opbygning, funktion og udfordringer.
Samlet kommer bogen rigtig fint rundt om emnet.
Jeg savnede dog to kapitler. Et om udfordringerne med at sikre tilstrækkelig arbejdskraft i fremtiden, rekruttering og tilknytning.
Og, naturligvis, et kapitel om ledelse i sundhedsvæsenet.
Samlet ender jeg med fire stjerner.
Sundhedsvæsen og sundhedspolitik
Af Signe Smith Jervelund, Hans Okkels Birk og Karsten Vrangbæk (eds.). Munksgaard, 2025, 304 sider.


