Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har udtalt, at sundhedsstrukturkommissionen får én opgave – til gengæld er den stor. Opgaven er at fremtidssikre vores sundhedsvæsen, og ambitionerne er store. Vi skal have et sundhedsvæsen, der er mere forebyggende, mere sammenhængende, præget af mere lighed, mere nært og mere bæredygtigt.

Jeg bliver lidt forpustet, når jeg læser kommissoriet, og vil give ministeren helt ret – det er en stor opgave. Men også en påkrævet opgave, som kommissionens ni medlemmer med direktør Jesper Fisker i spidsen skal løse.

En vigtig opgave i fremtidens sundhedsvæsen bliver at sikre, at de samlede ressourcer udnyttes effektivt og til gavn for alle patienter. Det vil for det første kræve et stærkere samarbejde mellem de enkelte sektorer og et øget fokus på det samlede patientforløb. Derudover vil det kræve, at sundhedsydelserne fordeles mere ligeligt, så den stigende ulighed geografisk og socialt mindskes. Endelig kommer vi i fremtidens sundhedsvæsen ikke uden om, at vi skal prioritere. Der er hverken menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere alt. 

Regionerne har hver især vist sig i stand til at løfte en stor driftsopgave, men regionerne bør i fremtiden lægge større vægt på at sikre samarbejder på tværs, så den geografiske ulighed i sundhed bliver udlignet. Ligeledes bør Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgå i et stærkere og mere forpligtende samarbejde på sundhedsområdet og sikre mere ensartet kvalitet i de ydelser, der leveres til borgere og patienter i det primære sundhedsvæsen. 

De praktiserende læger spiller en vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen, men tiden er løbet fra familielægen, der fulgte den enkelte familie over generationer og stod til rådighed på alle tider af døgnet. Hvis almen praksis fortsat skal levere ydelser af høj kvalitet til patienterne, må der nødvendigvis ske en langt større integration med det øvrige sundhedsvæsen og det kommunale socialvæsen.

Alle er enige om, at samarbejdet mellem almen praksis og de specialiserede enheder på hospitalerne skal styrkes, men i dag tager almen praksis også vare på en række borgere og patienter, der kunne være hjulpet andre steder. Her tænker jeg blandt andet på patienter med muskuloskeletale lidelser, der i mange tilfælde kan få kvalificeret hjælp hos fysioterapeuter, og unge mennesker med mistrivsel, der bør kunne få hjælp via uddannelsesinstitutioner og lokale foreninger.

Fremtidens patienter vil være komplekse og have behov for hjælp – også uden for normal dagarbejdstid. Det bør organiseringen af almen praksis afspejle. De praktiserende læger bør i fremtiden organisere sig i praksisfællesskaber med mulighed for udvidede åbningstider og ansættelse af medarbejdere til at understøtte den samlede opgave i almen praksis.

Meget bliver muligt i fremtidens sundhedsvæsen, men ikke alt og ikke til alle tider. Skal alle patienter sikres bedst mulig behandling, så kræver det en prioritering af, hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt. Og den prioritering må nødvendigvis foregå i et samspil mellem de folkevalgte og sundhedsvæsnets ledere og medarbejdere. Den enkelte borger bærer også et ansvar i form af samvittighedsfuldt brug af de offentlige sundhedsydelser for at bidrage til, at vi i fremtiden har et stærkt sundhedsvæsen med fri og lige afgang. 

I Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet vil vi gerne bidrage til at sikre en nuanceret og åben debat om fremtidens sundhedsvæsen. Derfor har vi nedsat Den Anden Kommission, og præsenterer i dette nummer af nyhedsbrevet ’torsdag 8:30’ medlemmerne af kommissionen.

Den Anden Kommission vil hen over efteråret bidrage med nytænkning og konstruktive forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud og inspirere Sundhedsstrukturkommissionen i den store opgave, den er blevet sat til at løfte.