Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Et robust sundhedsvæsen skal have tid til den enkelte patient og borger – og det kræver tilstrækkeligt og kompetent personale. Så enkelt lyder det fra Robusthedskommissionen, og deres anbefalinger taler sit tydelige sprog, for det er ikke muligt at fortsætte, som vi plejer.  

Situationen er alvorlig. Gennem flere år har ældreområdet og sundhedsvæsenet ikke kunnet rekruttere uddannede medarbejdere i et omfang, der harmonerer med behovet. Robusthedskommissionen serverer os desværre den kendsgerning, at mange medarbejdere forlader området eller trækker sig tidligere fra arbejdslivet, end de måske behøver. 

I min optik er en væsentlig del af svaret, at frihed, tillid og læring skal være de bærende værdier i vores organisationer. I Aarhus Kommune frisætter vi flere af vores plejehjem, hvor det bliver muligt at fjerne bureaukrati og unødvendige arbejdsgange, men centralt er tilliden til, at forstandere og medarbejdere afsøger nye gode og modige veje til bedre velfærd. 

Vi lever længere, og det betyder, at flere aarhusianere får brug for hjælp til pleje og behandling. Robusthedskommissionen peger på smartere opgaveløsning gennem brug af teknologi, og her er vi i Aarhus Kommune på hjemmebane. Men selvom vi igennem 15 år har arbejdet seriøst med velfærdsteknologi, er der et uindfriet potentiale. Det potentiale har vi taget et første skridt til at realisere ved at søsætte et nationalt fyrtårn for udvikling og implementering af velfærdsteknologi. 

Her skal erhvervsliv, hospitaler, kommuner, uddannelses- og forskningsinstitutioner, borgere og andre interessenter mødes om det fælles mål at udvikle, teste og implementere velfærdsteknologier. Det vil dog ikke kun være bits og bytes, robotter og hjælpemidler, som er i fokus. Også kunstig intelligens til at lette dokumentation eller til at give faglig feedback til medarbejderne vil vi være nysgerrige på. 

Vi skal ikke være naive at tro, at det bliver uden dilemmaer at gå ned ad denne sti. Mange har holdninger til teknologi, og vi kan ikke undgå, at nogen bliver frustrerede, skuffede eller utrygge ved de nye muligheder. Det vil vi forsøge at imødekomme ved involvere vores medarbejdere og borgere i hele processen, og samtidig være gode til at tale højt om det. For vi ved godt, at det er en stor forandring, som mange vil have svært ved at se sig selv i.

Samtidig skal velfærdsteknologi også være værdig teknologi, som bevarer empati og omsorg i plejen. Rekrutteringsudfordringerne nu og fremover betyder, at medarbejderne skal prioriteres dér, hvor der er mest brug for deres fysiske nærvær, og alle steder er digitalt og teknologisk først vores mantra. 

I Aarhus Kommune har vi i nogen tid kørt med et e-Team, som varetager en betydelig del af opgaverne hos de borgere, der bor i eget hjem. Vores e-Team har kontakt til borgerne over tablet og hjælper dem med både medicinindtag, madlavning og bad. Borgerne er glade for ordningen, og medarbejderne overraskes hver eneste dag over, hvad der er muligt online. 

Skarpere prioritering og mindre unødig dokumentation 

Robusthedskommissionens anbefaling om mindre dokumentation og gennemgribende oprydning i retningslinjer, vejledninger og dataregistrering er bydende nødvendigt. En stor del af dokumentationsbyrden skyldes, at vi som kommune er underlagt to overlappende lovgivninger – sundhedsloven og serviceloven.

Vi venter med spænding på, om den kommende ældrelov kan medvirke til en forenkling af det lovkompleks, vi er underlagt i kommunerne. Eksempelvis forekommer der i dag dobbeltdokumentation, når vi som kommune skal sikre et samlet overblik over borgerens sygdomme og væsentlige funktionsnedsættelser. Disse oplysninger registreres to steder i borgerens journal. Desuden bruger flere faggrupper tid på at dokumentere oplysninger, som ikke bidrager til samarbejdet med borger og den faglige kvalitet i forløbet.

Sundhedsfremme og forebyggelse i Aarhus 

Robusthedskommissionens anbefalinger hviler også på en præmis om, at vi skal arbejde meget mere med strukturel forebyggelse for at bremse udviklingen af sygdom og for tidlig død. Det ønske deler jeg også – og samtidig håber jeg på, at sundhed fremadrettet kan adresseres meget bredere end tidligere. 

Vi kan ikke nøjes med at ”symptombehandle” os ud af problemet, men skal i stedet arbejde med at skabe bedre forudsætninger for sundhed og trivsel i hele det levede liv. 

Det gælder også i de aspekter af livet, som ikke ved første øjekast handler om sundhed, f.eks. boligforhold, uddannelse og beskæftigelse. I Aarhus arbejder vi derfor med sundhed som et vildt problem under navnet sundhed ind i alt. 

Når vi arbejder ud fra den logik, er det med en ydmyg erkendelse af, at vi ikke på forhånd kender løsningen – ellers havde vi allerede løst det. Sundhed som et vildt problem er altså ikke et kommuneproblem, men et samfundsproblem, som mange flere aktører skal være sammen om at løse. 

Derfor er vi lige på trapperne med flere prøvehandlinger, hvor vi vender tingene lidt på hovedet i forhold til, hvad vi plejer at gøre. 

Vi inviterer f.eks. private aktører og boligforeninger ind i udviklingen af et sundhedshus i Viby. Og derudover vil vi afprøve mere differentiering i genoptræning, så dem, der har mest brug for det, får den største støtte.

Vi vil altså teste Robusthedskommissionens anbefaling om at behandle folk forskelligt ved i højere grad se på borgerne foran os, og samtidig lade dem være medbestemmende. Vi håber på, at vi kan vi nå nogle mål, vi aldrig havde nået ved at gå traditionelt til værks, ved i højere grad af følge borgernes motivation. 

Det er ikke dilemmafrit, men med en hånd i ryggen af medarbejderne tror jeg på, at vi kan lære meget af at gøre tingene på en ny måde. 

Robusthedskommissionens anbefalingerne udgør et meget brugbart indspark. Særligt hvis vi også lykkes med at tale højt om de fejl, vi helt sikkert kommer til at begå, så vi kan blive klogere sammen.