Klonk!
Det var lyden af en kæmpestor ny ledelsesopgave, der landede simultant på skrivebordene i de 98 kommuner og fem regioner. I en aftale fra april 2024 mellem regeringen, KL og Danske Regioner er der endelig blevet sat en ramme om et af de senere års mest omtalte og mest ventede nye sundhedstilbud. Det går under det mundrette navn ‘Lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse’[1].
Der har længe været enighed om, at der er et gabende hul i vores sundhedssystem, som skal lukkes. En bekymrende stigning i mistrivsel og psykisk sygdom hos vores børn og unge har kun gjort det endnu tydeligere, at det kommunale tilbud i dag slutter, inden den regionale psykiatri står klar til at tage over.
Det efterlader en stor gruppe børn, unge og deres familier i et ingenmandsland, hvor de enten selv må finde vej eller vente på, at symptomerne enten går over eller bliver så alvorlige, at der skal en psykiatrisk udredning til. Det er bl.a. børn og unge med lettere angstsymptomer, depression, selvskade, usunde spisemønstre eller tegn på uro og uopmærksomhed. For manges vedkommende er der tale om problemer, der kan mindskes eller måske helt afhjælpes med en tidlig og tilstrækkelig indsats.
Den gode nyhed er, at vi faktisk godt ved, hvilke psykologiske behandlingsmetoder der virker. Den dårlige nyhed er, at vi mangler et system, hvor det er tydeligt, hvem der har ansvaret for at tilbyde dem. Det er her, det nye tilbud kommer ind i billedet.
Det bliver kommunerne, der skal tilbyde den tidlige behandling. I praksis vil det typisk skulle ske i regi af kommunens pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR), hvor psykologer allerede i dag arbejder med målgrupperne. De faglige rammer er lagt af Sundhedsstyrelsen og tilbuddet forankres under Sundhedsloven – der er altså i høj grad tale om en skal-opgave til kommunerne.
Det har været væsentligt for politikerne og fagfolk, at tilbuddet i den nye aftale skal være hurtigt og let tilgængeligt for at få den bedste effekt. Aftalen slår fast, at forsamtale forventes afholdt inden 14 dage fra første henvendelse, og screeningssamtalen skal finde sted inden 30 dage fra første henvendelse. Fristerne er ikke en lovfastsat patientrettighed som på sygehusene, men det er stadig målbart og ambitiøst.
Der er afsat 258 mio. kr. om året fra finansloven til at finansiere tilbuddet – heraf går de 247 mio. kr. til kommunerne, mens de sidste 11 mio. kr. fordeles mellem regionerne. Det nye tilbud er rigtig godt – men finansieringen er kun tilstrækkelig til første fase. Hvis dette tilbud skal få den ønskede effekt for børn og unge, må de kommende års politiske aftaler bygges ovenpå.
Kommuner og regioner må rykke sammen i bussen
Lad os være ærlige og sige, at det bliver en stor faglig og organisatorisk ledelsesopgave at etablere og drive det nye tilbud. Hvilke behandlingsmetoder skal kommunen vælge? Kan de rette, veluddannede medarbejdere skaffes? Hvordan kompetenceudvikles og superviseres de nye medarbejdere? Det er den slags spørgsmål, der nu rammer byråd og kommunale forvaltninger.
Det tager tilbuddet til dels højde for ved at indskrive nogle forventninger til regionerne om at indgå i et partnerskab med kommunerne med eksempelvis faglig bistand, uddannelse og supervision og medvirken til koordinering af gode tværsektorielle forløb[2]. De fem regionspsykiatrier får dermed en forpligtelse, de ikke kan frasige sig, og på den måde bliver forebyggelse pludselig tilføjet som en kerneopgave i den behandlende børne- og ungdomspsykiatri.
God ledelse bliver afgørende for, om det lykkes at etablere det længe ventede tilbud. God ledelse ind i et forpligtende tværsektorielt fællesskab med alt, hvad det indebærer af nysgerrighed, kompromis og ‘ståen på tæer’ for at nå hinanden. Jeg vil fremhæve tre afgørende elementer på vejen frem.
1. Enighed om, at vi har en fælles opgave, vi kun kan løse sammen
Hvis regionerne forsømmer at være lydhøre overfor de kommunale ønsker og behov, eller hvis en eller flere kommuner frabeder sig regional involvering for at gå solo, har vi spændt ben for os selv fra starten. Det er helt nødvendigt, at vi binder os til den samme mast.
2. Enighed om tilbuddets rammer og indhold
Der er en høj grad af metodefrihed i det nye tilbud. Der er forskellige virksomme, manualbaserede tilgange til rådighed på markedet – både af dansk og udenlandsk oprindelse – hvoraf en del af dem er ejet af private aktører. Hvis alle kommuner i en region sammen med regionen kan blive enige om, hvad de går med, bliver chancen for succes langt højere. Vi når dobbelt så langt på den halve tid, hvis vi går i takt.
3. Husk at inddrage dem, det hele handler om
Vi skal i gang med at etablere noget helt nyt i hele landet. Det kræver en stor portion ydmyghed overfor opgaven. Vi ved ikke alt på forhånd, og der vil blive lavet fejl, som betyder løbende justeringer hen ad vejen. Det kalder på tæt dialog med de børn, unge og familier, der gør brug af tilbuddet. Både i etableringsfasen og løbende derefter. Det bliver nøglen til at lykkes på den lange bane.
Det haster med at komme i gang
Om et par måneder er det nye tilbud vedtaget ved lov[3]. Der er en forventning om, at de første børn og unge kan hjælpes kommunalt allerede i år, og at tilbuddet bliver fuldt indfaset i 2025. Vi har med andre ord travlt!
Derfor kan jeg kun opfordre til, at alle parter kommer i gang, hvis det da ikke allerede er sket. I flere regioner, herunder hos os i Region Sjælland, er vi sammen med kommunerne allerede godt i gang med at indføre STIME[4], som er et stærkt, dansk-udviklet og velafprøvet bud på et samarbejds- og behandlingskoncept og kan løfte opgaven.
Uanset om man vælger at gå med STIME eller vælger en anden løsning, så kan jeg kun opfordre til, at man får taget debatten i de fora, hvor regioner og kommuner mødes og taler sundhed – både politisk, fagligt og organisatorisk. Vi ved, at behovet hos børn, unge og familier er derude, og har været der længe. Lad os komme i gang med at hjælpe dem – sammen!
NOTER
[1] Udmøntningsaftale_final.pdf (ism.dk)
[2] Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel (sst.dk)
[3] L 125 – 2023-24 (oversigt): Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse). / Folketinget (ft.dk)
Skriv et svar