Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

»Ka’ De li’ østers?« Hvad har dette spørgsmål mon med en bog om lederens relationer at gøre? Ikke ret meget, vil jeg gerne indrømme. Men efter at have læst Lederens relationer – eksistens og etik i ledelse af Amanda Houmark-Ørsøe kom jeg til at tænke på denne Panduro-titel og besluttede mig for, at jeg fremover altid vil stille spørgsmålet »Ka’ De li’ mennesker?« (måske i en tilpasset form), når jeg rekrutterer ledere til sundhedsvæsenet.

»Vores største fejl som system er nok, at vi har ansat ledere, der ikke kan lide mennesker« er et citat fra en topleder, der sammen med andre ledere (også nogle fra sundhedsvæsenet) er blevet interviewet af forfatteren i forbindelse med bogens tilblivelse. Og lad det være sagt med det samme: Dette er næppe en bog, der vil appellere til ledere, der ikke kan lide mennesker. Dertil bliver afstanden mellem læserens afsæt og bogens ambitioner nok for stor. 

Moderne sundhedsledelse stiller krav om at lede på tværs af fag og organisatoriske grænser, helhedsorientering og transformation. I det arbejde er der ikke brug for menneskesky ledere, som helst bare vil fordybe sig i eget (snævre) fagområde. 

Langt de fleste ledere, jeg støder på både i ledelsesudvikling og rekruttering af ledere i sundhedsvæsenet, har da også en oprigtig interesse i at forstå de mellemmenneskelige relationer i ledelsesarbejdet. For denne læserskare er der masser af viden og gode refleksionsøvelser at hente i bogen, som nok især ledere med nogen ledererfaring kan anvende til at udvikle sig selv i lederrollen.

Relationel ledelse handler om at mobilisere mennesker mod et fælles mål med en fælles retning. Det kan for eksempel handle om at gå fra en tænkning, der er baseret på ‘’hvad vi har på hylderne hos os’ til ‘hvad der er behov for, at vi hjælper med’. 

For at skabe ny mening skal lederen stå op for sit ansvar og ‘svare an’, også på modvilje. »At være sød er ikke særligt sødt, hvis man ikke er ærlig nok til at fortælle sandheden eller sætte grænser eller til at tage væsentlige temaer op. Det er spil for galleriet for at dække over et potentielt ubehag«.

Er og bør være

Hvis nogle således tror, at en bog om at forstå og håndtere mellemmenneskelige relationer i ledelse opfordrer læseren til at være en sød(ere) leder, tager de fejl. Dette er på ingen måde bogens ambition. Forfatterens ambition er »at skrive en bog, der kan introducere sproget om det mellemmenneskelige for dem, der ikke umiddelbart er hjemmevante i filosofiske perspektiver på ledelse – netop ved at gøre det tilgængeligt og operationaliserbart«.

Bogen fokuserer på to centrale spørgsmål: Hvem er jeg som leder? Og: Hvem bør jeg være som leder? 

Bogen er logisk opbygget med først et kapitel om lederens vilkår, opgaver og muligheder, dernæst et kapitel om det teoretiske udgangspunkt inden for eksistens og etik, og så et kapitel om den relationelle forståelser af ledelse med afsæt i tre aspekter: Ansvar, afstand og ansvarlighed. Herefter følger bogens hovedkapitel om eksistentielle spændinger i ledelse, hvor forfatteren beskriver udspændtheden mellem lederen som person og funktion, som alene og forbundet, som mægtig og afmægtig. 

Kapitlet om eksistentielle spændinger i ledelse er lige så langt som forord, indledning og de tre første kapitler tilsammen. Det er skrevet som et sandt festfyrværkeri af teoretiske perspektiver, og læseren kan derfor meget let fare vild i de mange referencer og begreber, der introduceres. Til gengæld kommer belønningen i bogens afsluttende kapitler om at forstå sig selv i lederrollen, forstå sit etiske ansvar for at forbinde sig med sig selv, andre og formålet. 

Ingen sort/hvide forståelser

At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv kunne nærmest tjene som en varedeklaration og læsevejledning for denne bog, der er godt krydret med Kierkegaard-citater (dog ikke dette). Bogen tager afsæt i eksistensfilosofi (udover Kierkegaard også Heidegger) samt et bredt felt af ledelsesteori, af både ældre og nyere dato, med afsæt i filosofi, psykologi, socialpsykologi og sociologi. 

Bogens styrke er, at der ikke tilbydes sort-hvide forståelser. Læserne skal ikke tro, at de lige kan dykke ned i teksten mellem to møder eller på en enkelt friaften. Tværtimod skal der afsættes tid til at fordøje teksten, læse den lidt efter lidt, måske med en notesbog ved hånden, og allerhelst som et led i kursus eller netværksforløb med andre ledere.

Bogen fortjener fire stjerner og får en femte for forfatterens mod til at udfordre tidens trends til overfladiskhed med en dybt fagligt funderet bog, som hylder tvetydighed og medmenneskelighed. Bogen har sine gentagelser og snirklede omveje, men den er yderst aktuel og er på alle måder en velment og velkommen bog i sundhedsvæsenet anno 2026.