Til DSS-årsmødet i maj 2023 havde vi samlet over 150 ledere fra sundhedsvæsenet, som debatterede temaet ’Fremtidens innovation’ i en workshop. Der blev fremlagt synspunkter fra sundhedsvæsenets topledelser, som vil kræve ledelse, mod og styring.
På årsmødets workshop om innovation var der en livlig og spændende debat, hvor ledere fra både regioner, sygehuse, kommuner, private på tværs af faggrænser og sektorer drøftede de mange muligheder og udfordringer.
Det blev udtrykt med vendinger som ”der er overloadet med projekter”, ”vi skal have mod til at prioritere og lukke ned”, ”er vi for innovative?” og ”måske er på tide at afvikle innovativt”.
Er vi nået til en tid, hvor vi i højere grad skal stoppe op og tænke lidt over, hvad og hvor meget der er egentlig gang i?
Til årsmødet var der en erkendelse af, at der ofte bliver sat for mange projekter i gang, som aldrig når i mål. Der var en erkendelse af, at der kunne prioriteres og siges nej, før man starter nye projekter. Der var en god debat om ledelsens vigtighed i forhold til at fastsætte en ramme og en retning for innovation og udvikling.
Vi har alle behov for, at der fortsat udvikles et dansk sundhedsvæsen, som ligger i toppen. Men set i lyset af prognoserne for arbejdskraft og det stigende antal patienter og opgaver, så vil udtrykket at ”afvikle innovativt” ikke være helt ved siden af, og vil passe meget godt ind i det nye transformationsbegreb.
Løsningerne kan komme uventet
Hvad giver mest sundhed for ressourcerne, spurgte vi på workshoppen.
Hvis vi ser tilbage, har noget så enkelt som tandbørstens udbredelse været et vigtigt parameter for en højere sundhed for borgerne. Dårlig tandsundhed har i adskillige studier vist sig at have sammenhæng med bl.a. hjerte kar-sygdomme, demens, kræft og diabetes.
Hvem tænker over det nu til dags, hvor tandbørstning er selvfølgeligt for langt de fleste? Det lyder simpelt, men det har helt klart haft en positiv og forebyggende betydning for befolkningens sundhed. De kommende potentialer kan være alt fra ny medicin til AI, som f.eks. har god effekt i forhold til, at borgeren ikke kan fornemme sult og måske er begyndelsen på at fedme og overvægt er fortid? Vil dette kunne være nye kvantespring, som kan ‘redde’ sundhedsvæsenet fra de ellers dystre prognoser i forhold til sygdomsudviklingen?
Et enkelt gennembrud kan ikke gøre det alene. Der er brug for flere gennembrud, som rykker i den transformative retning. Løsningerne kan dukke op uventet, og derfor skal innovation ikke styres mekanisk, men bør understøttes.
Ledelse af forventninger
Der er flere vinkler i temaet om at lede forventninger. En vigtig vinkel er alignment af borgere, politikere og sundhedsvæsen i forhold til hvad, der er realistiske forventninger til sundhedsvæsenet. Sker sådan en alignment ikke ret hurtigt, kan alt for meget tid og for mange ressourcer blive slugt af, at mange forskellige aktører har travlt med at skubbe ansvaret for uopfyldte forventninger mellem sig.
Sundhedsvæsenet skal have mod til at vise politikerne og den danske befolkning et nuanceret og retvisende billede af, hvordan det hele hænger sammen og hvor det ikke hænger sammen. Transparens skal danne grundlag for et fortsat tillidsbaseret forhold mellem politikere og sundhedsvæsen samt en fornyet forventningsafstemning med borgerne, hvor prioritering er en nødvendigt præmis, som det i øvrigt altid har været både i sundhedsvæsenet og alle andre sektorer.
Ledelse af medarbejdere
En anden ledelsesmæssig vinkel er, at lederen skal føre sit personale godt igennem forandringens vinde, storme og til tider orkaner.
Som leder mødes man ofte med et ønske fra personalet om, at nu må ledelsen få forandringerne og udviklingsprojekterne til at gå væk, så der kan blive arbejdsro. Realiteterne er dog, at forandringer sker med stadigt større hastighed, hvorfor lederen gør klogt i at modne sit personale til fremtiden. Det sker ikke ved at forsøge at holde udviklingen hen og danne et beskyttet miljø – så ville organisationen jo vælte, når virkeligheden indhenter den.
Ledelsen skal hele tiden følge med i samfundets udvikling og sætte det strategiske sigte ud fra dette. Der skal arbejdes på en kultur præget af stolthed, tillid og læring, hvor udvikling og innovation bliver en del af hverdagen, og hvor udviklingsideerne i højere grad bobler op fra basispersonalet.
Derved vil personalet i højere grad opleve inddragelse, medindflydelse og meningsfuld udvikling. Derved kan man opnå en organisation, hvor personalets potentialer sættes i spil, organisationen bliver forandringsfleksibel, og hvor manglen på kollegaer minimeres.
Ledelse af potentialer og mindset
Udfoldelse af personalets potentialer er ikke det eneste, lederne skal vende blikket mod. Værdien af at samle forskellige mindset er, at horisont og udvikling udvides til at kunne tage helt nye højder. Samarbejdet mellem det offentlige og det private gemmer stadig på potentialer, som venter på at blive afdækket. De private virksomheders anderledes måde at betragte verden på skal inviteres ind i maskinrummet og være en del af innovationen og udviklingen af hverdagens udfordringer.
De ledere, som forstår at have fokus på uudnyttede potentialer, både i kulturarbejdet og i samarbejdet med det private, vil stå markant stærkere i fremtidens sundhedsvæsen. Det var nogle af læringerne fra en debatlysten workshop.
