Et tværfagligt netværk og inspirationsforum for aktører i det danske sundhedsvæsen med interesse for strategisk og operationel ledelse i sundhedsvæsenet.
Der er sjældent nogen hjemme på Bjarne Dahler-Eriksens kontor på OUH. Den lægefaglige direktør er karrieren igennem kendt for at løse problemer og er konstant rundt på matriklerne for at lytte og forstå og forklare. Det handler om højt til loftet og om tillid, og den mødte han selv i rigt mål som ung læge på en bestemt afdeling i Vejle. Det satte noget i gang.
Det økonomiske fundament i sundhedsrådene understøtter en fælles målsætning om at levere sammenhængende og helhedsorienterede sundhedsydelser til borgerne. Modsat den kommunale medfinansiering, som onde tunger mener blev indført for at holde regioner og kommuner beskæftiget med at skændes og dermed holde kritik væk fra staten. Professor Mickael Bech analyserer sundhedsreformen.
Der er meget at lære af den nye Darzi-rapport, som bl.a. har effektivitet og implementering som væsentlige indsatsområder i det engelske sundhedsvæsen. De kraftfulde anbefalinger er en god inspiration til den danske debat om en sundhedsreform, hvor vi bør tale mere om ledelse.
Ny bog om implementering rummer rigtig mange anbefalinger, som kan være gode nok hver sig. Det ville dog have været en betydelig hjælp for læseren, hvis forfatteren havde turdet at træde i karakter og hjulpet med at sortere. Lars Dahl Pedersen anmelder.
Hvis ledelserne i stat, regioner og kommuner er enige om at give de fælles it-løsninger den nødvendige prioritering i en ny struktur med sundhedsråd, så ser det lyst, mener Lars Hulbæk fra MedCom.
Kommissionen med det lange og umulige navn blev sat på en svær opgave. Den opgave løste Sundhedsstrukturkommissionen med politisk anerkendelse, for så vidt som dens betænkning har sat sit klare præg på regeringens forslag til reform af sundhedsvæsenet. Så langt så godt. Jørgen Grønnegaard Christensen minder dog om, at en ting er reformens ordlyd, noget andet er den menneskelige adfærd.
Byggeriet af det nye hospital i Hvidovre har været meget længe undervejs. Til gengæld står hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv med noget så sjældent som et reserveareal svarende til 200 sengepladser, når hospitalet tager de første patienter ind 3. november. Her fortæller hun om kontraktproblemer og vandskader, men også om at holde dampen oppe og bruge processen konstruktivt.
Der er svært at forstå, hvorfor ledelse pludselig skal kædes sammen med organiseringen i primitive kulturer, når vores nordiske ledelseskultur sagtens kan stå i egen ret, skriver Per Christiansen i en anmeldelse af en ny bog begået af antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark.
Regeringens udspil rummer en historisk styrkelse af det nære sundhedsvæsen og åbner døren for pakkeforløb og nationale planer for store patient-/borgergrupper, skriver Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, der er medlem af DSS’s redaktionsudvalg.
Vi har nok taget UTH-ordningen og patientsikkerhedsarbejdet for givet, siden nogen kunne få tanken om at nedlægge det. Fremover er det derfor helt afgørende, at det lærende patientsikkerhedsarbejde understøtter udviklingen hele vejen fra det nære i kommunerne til det specialiserede på hospitalsafdelingerne, skriver fire aktører.