Regeringens sundhedsudspil sætter en vigtig dagsorden for strukturen i fremtidens sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet skal omstruktureres for at blive mere effektivt og tilgængeligt, og imødekomme udfordringerne med aldring, ulighed og manglende sammenhæng.
Det, der mangler i regeringens udspil, er, hvordan ledelse strategisk skal understøtte disse reformer. Her ligger et kæmpe og usagt potentiale, der skal sættes i spil. Sker det ikke, risikerer vi, at de gode intentioner aldrig realiseres. Fremtidens sundhedsvæsen kræver ledere, der kan håndtere nye organisatoriske grænseflader, lede på tværs af sektorer og faggrupper samt tænke langsigtet og innovativt.
Vi anerkender betydningen og behovet for udspillets fokus på at omstrukturere sundhedsvæsenet og skabe bedre rammer for patientbehandling ved at decentralisere, delvist centralisere andre dele, samt på at fordele ansvar og opgaver mellem regionale og kommunale ressourcer mere effektivt.
Men der er samtidigt et stort behov for at tydeliggøre vigtigheden af ledelsesopgaven i betragtning af, at succesfuld implementering af reformer og en lang række forandringer netop kræver dygtig og strategisk ledelse på mange niveauer. Der skal mere fokus på at anerkende og omtale vigtigheden af ledelsens rolle, når man foretager så store ændringer i organisatoriske strukturer.
Ledelse er nøglen til at sikre forandringerne
Regeringens udspil fokuserer på strukturelle ændringer, såsom omlægning af opgaver mellem regioner og kommuner, integration af somatik og psykiatri, fordeling af læger, oprettelse af nye sundheds- og omsorgspladser og meget mere. Dette er alt sammen nødvendigt for at sikre bedre tilgængelighed og sammenhæng i behandlingen. Men hvordan sikres den ledelsesmæssige styring og ansvar, som skal være drivende for, at disse ændringer reelt bliver til noget?
Ledelse er ikke blot en teknikalitet; det er en afgørende komponent i enhver organisatorisk omstilling, hvor mange aktører og sektorer skal arbejde tæt sammen og mange medarbejdere kunne omstille sig til nye opgaver og nye kollegaer.
Uden stærk ledelse risikerer vi, at gode intentioner aldrig bliver til den ønskede handling. En succesfuld reform forudsætter ledere, der er nærværende i deres daglige virke, der kan motivere og lede medarbejdere gennem forandrings- og omstillingsprocesser, og som samtidig har blik for, hvordan samarbejdet på tværs af sektorer kan styrkes.
Når nye strukturer og procedurer introduceres, kræver det en særlig form for forandringsledelse, hvor ledere formår at balancere mellem daglige driftsopgaver og strategisk udvikling. Dette er ikke en let opgave og kræver ledere, der har kompetencerne til at tænke og agere langsigtet samt kan håndtere de modsatrettede krav, som de naturligt vil møde.
At ledelsesgerningen og -rummet skal i spil, er ikke et udtryk for, at ledelse er svaret på alt. Men ledelse er et centralt middel til at nå det overordnede formål med at sikre bedre tilgængelighed og sammenhæng i behandlingen, så medarbejderne understøttes bedst muligt – både i forandringen og i den daglige opgaveløsning.
Nye grænseflader kræver ledelse
En af de største udfordringer ved strukturændringer er, at de ikke blot ændrer hvordan opgaver fordeles, men også skaber nye organisatoriske grænseflader. Når sundhedsvæsenets opgaver skal fordeles mellem staten, regionerne og kommunerne på nye måder, opstår der et øget behov for ledelse, der kan navigere i disse krydsfelter.
Ledelse på tværs af organisatoriske skel er afgørende, hvis vi skal undgå, at patienterne oplever ukoordinerede forløb og sikre, at medarbejderne accepterer og tager aktivt del i de mange forandringer.
Regeringens udspil lægger op til nye opgavefordelinger mellem kommuner og regioner, hvilket forhåbentligt løser nogle koordinationsudfordringer og skaber mere sammenhæng. Men der vil være andre (og nye) grænseflader mellem kommuner og regioner, som stadig kræver tæt koordination og samarbejde.
Men sådanne samarbejder kommer ikke af sig selv. Forhåbentligt vil de nye sundhedsråd skabe rammer, som understøtter samarbejde, og øge sammenhængen på tværs. Men udfyldelse af disse rammer kræver ledere, der kan bygge broer og sikre, at der træffes beslutninger i fællesskab, frem for, at man blot skubber opgaver over hegnet til en anden aktør. Ledere skal kunne håndtere kompleksiteten i at lede på tværs af sektorer og faggrupper.
Ledere skal derfor besidde evnerne til at se sig selv som en del af en større helhed, samt til at navigere i gråzoner og træffe kvalificerede beslutninger, når opgaver og ansvar går på tværs af forskellige organisationer.
Innovation og forandring kræver ledere med det lange lys på
I en tid, hvor sundhedsvæsenet står over for massive udfordringer, ikke mindst i form af en aldrende befolkning, stigende krav til behandling og mangel på sundhedspersonale, er det afgørende, at vores ledere har evnen til at tænke innovativt og langsigtet. Ledelse handler ikke kun om at implementere de rammer, som politikerne har udstukket. Det handler i lige så høj grad om at tænke ud over de nuværende strukturer og skabe nye løsninger, der kan imødekomme fremtidens udfordringer.
Vi har brug for ledere, som tør tage ansvar for at gå foran og drive innovation. Det er ikke nok blot at administrere de forandringer, der er vedtaget i regeringskontorerne eller i Folketinget.
Sundhedsvæsenets ledere skal selv være aktive medskabere af forandringer og kontinuerligt afsøge mulighederne for forbedringer. Dette kræver mod, vilje og en vision om et bedre sundhedsvæsen, der kan holde trit med borgernes behov og de teknologiske fremskridt.
Ledelserne skal gå foran
For at sikre en vellykket implementering af sundhedsreformen er det afgørende, at ledelsen på alle niveauer skaber et fælles værdigrundlag, som hele organisationen kan forstå og tage ejerskab af. Dette skal danne fundamentet for forandringerne. Samtidig skal ledelsen sætte klare rammer og sikre, at de økonomiske vilkår er afklaret, så ressourcerne kan udnyttes effektivt.
Når retningen er lagt, bør ledelsen involvere mellemledere og medarbejdere, så de aktivt bidrager til at omsætte forandringerne i praksis. Under implementeringen skal lederne løbende følge op og sikre fremdrift, indtil stabilitet opnås og mere ansvar kan overlades til dem, der arbejder tæt på opgaverne. Afslutningsvist bliver der også behov for løbende kompetenceudvikling og træning af ledere eksempelvis i tråd med det nuværende nationale lederprogram,
Så kort sagt: Struktur skaber rammerne, men det er kompetent ledelse, der gennem medarbejdernes inddragelse, forståelse og engagement sikrer, at vi når i mål. Det er tid til at sætte ledelse på dagsordenen i sundhedsvæsenets reformarbejde – ikke som en eftertanke, men som en central drivkraft.
