Når kanariefuglens sang forstummede i kulminen og den drattede om i buret, var det et forvarsel til minearbejderne. Det var på tide at søge mod overfladen på grund af iltmangel eller gasudslip. Billedet af kulminernes kanariefugle er også blevet brugt i den offentlige debat om landets pressede akutafdelinger. At disse afdelinger som de første – og allertydeligst – mærker temperatursvingningerne på et sygehus.
Anskuet i et større perspektiv vil jeg vove den påstand, at Region Sjælland er sundhedsvæsnets svar på de farverige fugle. Her har vi nemlig meget tidligt stået med nogle af de udfordringer i sundhedsvæsnet, som først Robusthedskommissionen og siden Sundhedsstrukturkommissionen blev sat i verden for at komme med bud på løsninger på. Jeg vil for god ordens skyld også straks understrege, at Region Sjælland ingenlunde er drattet om som en kanariefugl i en kulmine. Tværtimod. Vi lever og har det godt. På trods af udfordringerne er vi i Region Sjælland helt på linje med resten af landet, når vi ser på eksempelvis udviklingen i hjertedødelighed eller udviklingen i femårskræftoverlevelse.
Størst behov for styrket lægedækning
Region Sjælland er udfordret af en lang række demografiske og socioøkonomiske faktorer, der medvirker til ulighed i sundhed. Region Sjælland er den region i landet, der har den højeste andel af ældre (65+), den højeste andel af rygere, den højeste andel af borgere med svær overvægt og den højeste andel af førtidspensionister.
Men ikke desto mindre har borgerne færrest læger pr. indbygger. Når vores naboregion mod øst har 10 læger, har Region Sjælland syv læger. Målt op imod hele landet kan Region Sjælland tælle til 8,5, hver gang hele Danmark kan tælle til 10 læger.
Det illustrerer med al tydelighed, at der er brug for at gøre noget. Vi står i Region Sjælland med landets største behov for en styrket lægedækning. Manglen på sundhedspersonale spejles også i de 17 kommuner i Region Sjælland. Hvis vi skal have mere lighed i sundhed, er vi nødt til at fordele personaleressourcerne bedre mellem regionerne, så vilkårene for at drive sundhedsvæsen bliver mere lige i hele landet.
Vi glæder os over, at der nu er 1.500 nye læger på vej på landsplan. Men det er vigtigt, at vi nationalt finder en fordeling på lægerne, så lægedækningen også styrkes de steder i landet, som har de mest syge borgere og det største behov.
Lad os kigge nærmere på, hvordan Region Sjælland leverer resultater og finder løsninger, selvom vi har nogle vanskelige rammer.
Strøm til de digitale muligheder
Vi sidder naturligvis ikke bare med hænderne i skødet og venter på, at nogen kommer og redder os. Vi handler og er nødt til at være innovative og prøve nye løsninger af. Det har vi gjort i lang tid.
Robusthedskommissionen lancerede i det tidlige efterår en lang række anbefalinger, der skal løse nogle af de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsnet, bl.a. ved at sikre adgang til relevante behandlingstilbud og personale i hele landet. Fordi vi tidligt har set kanariefuglenes advarsler, har vi også i lang tid arbejdet konstruktivt med nogle af de problemstillinger. Og derfor har vi også nogle gode bud på, hvordan man kan løse det. Der er mange elementer i det, som kommissionen anbefaler, som vi allerede er opmærksomme på og arbejder med.
Tag for eksempel anbefalingerne, der kredser om at øge brugen af digitale sundhedsydelser. Det er helt indlysende, at vi skal sætte strøm til de digitale muligheder, når det giver mening for patienterne. Det gør vi allerede i stor stil. Vi er i fuld færd med at opbygge en infrastruktur for at skabe nærhed i sundhedstilbuddene for de patienter, der har lang vej. I Region Sjælland har vi udviklet landets første eHospital, hvor patienter behandles i eget hjem eller på en kommunal sengeplads med kontakt til en onlinelæge.
eHospitalet tilbyder også at kvalificere kommunale medarbejdere til at varetage nye opgaver såsom IV-behandling. Det er både i patientens og medarbejdernes interesse at borgeren kan være i eget hjem eller på en kommunal plads i stedet for at ligge på et sygehus, hvis behandlingen og kompetencerne er til stede til at gøre det uden for sygehuset.
Vi har placeret en psykiatrisk online-klinik i hjertet af København. Her sidder fire speciallæger i psykiatri, som har været med til at foretage omtrent 1.300 virtuelle konsultationer det seneste år. På den måde har vi sikret, at borgere med psykiatriske lidelser på Lolland-Falster – langt fra København – får den lægefaglige behandling, de har brug for og ret til. Klinikken er både med til at imødekomme manglen på speciallæger og sikre lige adgang til sundhed.
Tvunget i førertrøjen
Vi har i sundhedsvæsenet og i særdeleshed i Region Sjælland i mange år nytænkt, hvordan vi som samlet medarbejdergruppe kan hjælpe patienterne. Hvordan vi med mere fleksibel anvendelse af de forskellige faggruppers kompetencer kan robustgøre sundhedsvæsenet. Et greb, som Robusthedskommissionen finder stort potentiale i. Det gør vi også. Fordi vi i årevis har været nødt til det som følge af manglen på sundhedspersonale, har det tvunget os i førertrøjen.
Et eksempel er akutafdelingen på vores sydligste sygehus – i Nykøbing Falster. Afdelingen vurderer lige nu, at den har 40 pct. af sygeplejerskestillingerne ledige. Et tal der havde været markant højere, hvis ikke man havde reageret modigt og fleksibelt på sygeplejerskemanglen ved at inddrage flere faggrupper og kompetenceudvikle.
Det har gjort det muligt at flytte nogle typer af plejeopgaver, der traditionelt har været håndteret af sygeplejersker, til social- og sundhedsassistenter. Eller tag vores lægevagt, som vi hjemtog i efteråret 2022, hvor vi har lagt vægt på at bruge andre fagligheder end læger. Vi bruger sygeplejersker både i konsultationen og i visitationen, hvor de har en læge i bagvagt. Og vi bruger paramedicinere til at akkompagnere lægerne i dagstid, mens paramedicinerne kører alene ud til borgerne om natten med en læge som bagvagt på distancen.
Vi har fysioterapeuter på Slagelse Sygehus, der foretager undersøgelser, f.eks. tjekker de for blodpropper, mens vi har farmakonomer, der står for at håndtere medicin. Eksemplerne og erfaringerne er mange. Fælles for alle eksempler er, at de udspringer af mangel på personale. Og selvom udgangspunktet kan være, at vi er nødt til at prøve nye løsninger af, så er det ikke ensbetydende med, at der er tale om sekunda-løsninger. Rent fagligt står vi fuldt ud på mål for kvaliteten.
Vi nytænker fælles ansvar for alle patienter
Vi har altså selv taget en masse greb for at prøve at påvirke den ulighed i sundhed, som borgerne i Region Sjælland er særligt ramt af.
Senest har vi i Region Sjælland søsat vores nye og visionære udviklingsprogram omkring bæredygtige akutsygehuse. Her giver vi fremover regionens fire akutsygehuse et større fælles ansvar for alle regionens patienter, mens vi samtidig nytænker de medicinske specialer og måden at drive sygehus på i fremtiden. Det betyder bl.a., at alle de medicinske afdelinger på akutsygehusene får et fælles ansvar for alle borgere i regionen og ikke bare for deres eget optageområde.
Vi vil skabe stærke faglige miljøer med flere læger og sygeplejersker til at sparre og forske med på tværs af sygehusafdelingerne på de enkelte sygehuse. Så vi kan sikre, at det samme tilbud og den samme høje kvalitet i behandlingen – uanset hvor man bor i regionen.
I Region Sjælland har vi fundet nye veje i forhold til at innovere vores leverancer af sundhedsydelser: Vi arbejder på tværs af faggrænser, vi har smidige arbejdsgange med kommunerne i regionen, vi skaber innovation med teknologi, behandling i eget hjem, behandling på plejehjem. Vi skaber robuste medicinske specialer på tværs af vores akutsygehuse og skaber sammenhæng på akutområdet med en ny behandlende lægevagt. Vi understøtter almen lægehjælp med nærklinikker og udkørende enheder. Borgere i Region Sjælland har alle et valg mellem to praksis i dag.
Alle indsatser tager udgangspunkt i at sikre det bedst mulige behandlingsforløb for borgerne i Region Sjælland. Med en fair og rimelig fordeling af speciallæge-ressourcer på tværs af regioner vil vi love fortsat at levere sundhedsydelser på nye måder med kvalitet, der kan måle sig med de bedste – med brug af færre ressourcer.
