Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Nogle gange kan en forfatter med en kort og præcis bogtitel ramme rigtigt – både i forhold til hvad bogen handler om og ikke mindst i forhold til, hvad verden synes at have brug for netop nu. 

Det må man sige er tilfældet med James Høpners nyeste bog fra 2026 med titlen Stabiliserende ledelse, for hvem vil ikke gerne have det i en verden med krigsførende nationer, krige og trusler om krige i øst, vest, syd og nord?

Og tager man et stort spring fra den internationale geopolitiske situation til det danske sundhedsvæsen anno 2026 med sundhedsreform, ny politisk struktur, fusion mv., så er der med garanti også mange, der tænker: Stabiliserende ledelse – tja, det ku’ vi godt bruge mere af. 

For forandringer er der nok af, og mange læsere vil derfor også kunne spejle sig i det svar og den ledetråd til bogen, som James Høpner fik fra den amerikanske organisationspsykolog Karl Weick, da han for mange år siden spurgte ham, hvorfor han i sit forfatterskab ikke havde skrevet mere specifikt om forandringsledelse: »Well James, I am more interested in how we can stabilize organizations in a changing world.«

14 landkort og fire metaforer

Der var noget i svaret, der bed sig fast i både forfatteren og lederen James: Hvorfor taler alle så meget om forandring, hvis det er stabilisering, vi har brug for? Og så gik han i gang. Med at reflektere over tre centrale spørgsmål. Med at tegne 14 landkort. Og med at lege med fire kreative metaforer. 

De tre hovedspørgsmål i bogen er: 

• Hvordan forandrer jeg en organisation, når den næsten står stille? 
• Hvordan balancerer og forankrer jeg en organisation, når den hele tiden er i bevægelse? 
• Hvordan stabiliserer jeg en organisation, når den slås ud af kurs? 

De 14 teoretiske landkort spænder fra datadrevet forbedringsledelse over anarkistiske beslutningsprocesser og fjolleri som ledelsesmetode til nærværende og disruptiv ledelse. Og de fire kreative metaforer er dirigenten, linedanseren, klovnen og motorcyklisten. 

Det hele bindes sammen i en sikker gennemgang med hovedspørgsmålene som rammen og det teoretiske landskab som det bærende indhold. James Høpner er en mester udi skrivekunsten at skabe overblik over komplekse teorier og indfange nøjagtigt de detaljer, der gør at en brik passer fint ind i samme store teoretiske puslespil eller starter forfra med nye motiver. Som i sine tidligere bøger formidler forfatteren med lethed og elegance teorier, der trækker på samme hammel, og teorier der bryder med tidligere forestillinger. 

Så det er en god bog at blive klog af, og mon ikke den havner på et par pensumlister om ledelse af forandringer?

Bogen er ifølge forfatteren skrevet til både undervisningslokalet og chefkontoret. Selv om der i bogen er gode eksempler, også fra forfatterens eget ledelsesrum, så er det dog nok bogen til undervisningslokalet, der har vundet. 

Forandring og stabilitet er tvillinger

Men det er en tankevækkende bog på den måde, at der ikke er nogle af de mange teorier og tilgange til forandringer, der kasseres. Eller jo, måske kasseres de alle sammen, for svaret på tidens store ledelsesudfordringer findes ikke ved at tage skyklapper på og kun kigge i en retning. Svaret er både-og. Integrativ ledelse. Ledelse i paradokser. Forandring og stabilitet er hinandens forudsætninger. Hinandens tvilling, som der står på bagsiden af bogen (dog ikke om tvillingerne er enæggede eller tveæggede).

»At lægge en strategi på et seminar fjernt fra virksomhedens domicil vil sjældent være timet rigtigt, når den præsenteres. Enten vil det være for sent eller alt for tidligt (…) Er man heldig, er det en ‘passende forstyrrelse’, men ofte vil det blot være en forstyrrelse – eller i bedste fald en strategi, som ingen ser, fordi alle andre end ledelsen kigger i en anden mere betydningsfuld retning«. 

Denne observation kan måske nok give stof til eftertanke til ledere på alle niveauer og i alle dele af sundhedsvæsenet. Og forfatteren fortsætter: »Årsagen til at de fleste forandringer går galt, er således formentlig, at man tror, at verden står stille, mens man er på strategiseminar.«

Eller som den danske organisationspsykolog Lotte Lüscher skriver i en slags udvidet efterord i form af et afsluttende kapitel om stabiliserende samtaler: »Problemet med denne oppefra og ned-tilgang er, at den ikke skaber stabilitet i organisationen. Snarere tværtimod. Store begreber og retningsanvisende overskrifter skaber en forsimplet og utilstrækkelig fortælling om, hvad der skal ske. Ledere og medarbejdere efterlades med alle de spændinger og modsatrettede krav og hensyn, som er i spil. Det er dér samtalen starter.« 

Eller bør starte, kan man tilføje.

Stabiliserende samtaler

De stabiliserende samtaler er nok det tætteste, man som læser kommer på praksis, men selv sad jeg tilbage med at bogens fire metaforer – dirigenten, linedanseren, klovnen og motorcyklisten – både hver for sig og sammen beskriver praktisk ledelseskunst. 

Og mine tanker vandrede tilbage til en bog, som blev udgivet første gang for fem årtier siden, nemlig Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel af Robert M. Pirsig. I den bog tager en far sin søn med på en motorcykeltur på tværs af USA og indvier sønnen i motorcyklistens sære univers af støj, skruer, store oplevelser og selvforglemmelse. Det er måske lige højtravende at kalde forfatterens beskrivelse Zen og kunsten at stabilisere sin ledelse, men på samme måde som hovedpersonen er i sync med sin maskine og forstår dens mekanikker, skal lederen være i sync med sin organisation og forstå dens dynamikker. For lederen James fornemmer man her en vej til mindre tvangsprægede handlinger og mere frihed i udøvelsen af faget.

Bogen får fire stjerner for en teoretisk solid bog, som er god at få forstand af, og som kan inspirere ledere til at øve sig i stabiliserende samtaler og udøve mere stabiliserende ledelse.