Tallene 60-30-10 har rystet mig

LEDERNår vi taler om prioritering, taler vi i flæng ofte om to forskellige ting, nemlig det, der er blevet kaldt ‘vælg klogt’, og så det jeg vil kalde prioritering. At vælge klogt er umiddelbart lige til, nemlig at stoppe al behandling, der ikke skaber værdi for patienten. Prioritering er der, hvor det bliver svært, nemlig at fravælge behandling, som potentielt kunne have skabt værdi for nogle patienter, skriver DSS-formand Kirsten Wisborg.

Foto: Anne Kring Fotografi

TEMA: PRIORITERING. Tallene 60-30-10 har rystet mig. Tallene angiver på baggrund af internationale data, at 60 pct. af det, vi foretager os i sundhedsvæsenet, bygger på evidens og kliniske retningslinjer. 30 pct. er spild eller skaber meget lille værdi for patienterne, og 10 pct. er direkte skadeligt. 

Ingen kan være uenige i, at vi skal bruge sundhedsvæsenets ressourcer til at skabe værdi for patienterne.  Og ingen i sundhedsvæsenet behandler patienter med henblik på at forårsage skade. Hvorfor sker det så og med de bedste hensigter om at gavne patienten? Det gør det, fordi der i mange tilfælde mangler viden om effekten af de behandlinger, vi tilbyder patienterne. 

Lad mig komme med et eksempel. Det har været almindelig praksis at behandle intensivpatienter med HES (opløsning af kunstige kolloider til volumenerstatning) givet i den tro, at det forbedrede patienternes overlevelse. Undersøgelser har imidlertid vist, at behandling med HES skader patienterne og øger risikoen for død blandt patienter med svær blodforgiftning. Det er oplagt, at den behandling skal stoppe. Det svære er i langt større omfang at genere viden, der kan skabe sikkerhed for, om en given, veletableret behandling er gavnlig eller skadelig. 

For mig er det indlysende, at der skal investeres flere midler i forskning, der undersøger effekten af allerede eksisterende behandlinger. For både private og offentlige fonde synes det tilsyneladende knap så indlysende. Forskerne har faktisk vanskelig ved at opnå forskningsbevillinger til at evaluere eksisterende behandlinger. For lægerne har der nok heller ikke været den samme prestige i at forske i værdien af eksisterende behandlinger som at generere viden om nye behandlinger.

Vi kommer ikke udenom at skulle prioritere

Sundhedsvæsenet er en succes. Flere bliver helbredt for deres sygdomme, og vi lever længere også med de sygdomme, som tidligere medførte en tidlig død. Samtidigt med, at vi bliver ældre og ældre, vokser behandlingsmulighederne, og der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at påtage sig opgaverne. Kort sagt, der bliver flere at behandle, flere behandlinger at tilbyde patienterne og færre til at gøre det. På trods af stigende effektivitet, digitalisering og bedre udnyttelse af teknologi går ligningen ikke op. Vi kommer ikke uden om fremadrettet at skulle prioritere. Det tror jeg, der er bred enighed om, og generel opbakning til fra befolkningen. 

Problemerne opstår, når vi skal til at gøre det konkret. Når vi skal træffe beslutninger om, hvad det er, sundhedsvæsenet ikke længere skal tilbyde, og hvilke nye behandlinger, der ikke skal tages i brug enten på grund af stor belastning på økonomien eller stort træk på medarbejderressourcer. 

Skal det ikke blive tilfældighedernes spil, der kommer til at bestemme, skal det sikres, at der skabes en langt mere systematisk tilgang til hvilke behandlinger, der skal tilbydes i det danske sundhedsvæsen. Og det skal ske ud fra en begrundet og velbelyst analyse af omkostningerne ved en given behandling og den sundhedsmæssige gevinst. 

Sundhedsvæsenet skal tilbyde alle patienter god behandling, og muligheden for behandling må ikke afhænge af sociale, økonomiske eller geografiske vilkår. Vi skal sikre fri og lige adgang til behandling, og derfor kommer vi ikke udenom, at vi som samfund og sundhedsvæsen skal blive klogere på, hvordan vi sikrer den største sundhedsgevinst for hele befolkningen og den klogeste brug af ressourcer. Det kræver politisk og fagligt mod at gå ind i denne diskussion og politisk opbakning til sundhedsvæsenets ledere og medarbejdere.

Vælg Klogt er et samarbejde mellem Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, og har som formål at begrænse unødvendige undersøgelser og behandlinger. Det arbejde kræver et langt bredere fokus og intensiveret indsats, hvis det virkelig skal gøre en forskel, og involvering af en række andre aktører herunder medicinalindustrien og private og offentlige fonde. Vælg Klogt har en bevilling fra Danske Regioner til udgangen af dette år.

REFERENCE:


Braithwaite, J., Glasziou, P. & Westbrook, J. The three numbers you need to know about healthcare: the 60-30-10 Challenge. BMC Med 18, 102 (2020). https://doi.org/10.1186/s12916-020-01563-4

Mere om forfatterne