24. september 2026 udgav Sundhedsstyrelsen den nye publikation om de syv lægeroller, som er blevet moderniseret siden seneste udgivelse i 2013. Rollerne ses nu i et betydeligt større udviklingsperspektiv, og som leder bliver man imponeret over, hvor mange ledelsesudtryk og begreber, der er blevet lagt ind under de nye roller.
Der er ændret i sammensætningen af roller således, at de to tidligere roller ’kommunikator’ og ’samarbejder’ er blevet slået sammen til ’relationsskaber’ og den tidligere rolle ’akademiker, forsker og underviser’ er delt i de to roller ’læringsorienteret’ og ’udvikler’. Herudover er den ’medicinske ekspert’ blevet til ’lægefaglig beslutningstager’, og ’sundhedsfremmer’ er blevet til ’samfundsorienteret’. Kun rollen som professionel består med samme navn og den tidligere rolle som ’leder, administrator og organisator’ er blot blevet til ’leder’.
Alle rollerne har således fået navne, som leder ens tanker hen på ledelse. Den ihærdige læser kan finde begreber som innovation, fælles beslutningstagning, bæredygtighed og lighed i sundhed samt direkte forventning om, at lægen ’afstår fra unødvendige undersøgelser og overbehandling’ og udviser evne til refleksion, både over egen og andres bidrag.
Det forventes, at lægen kan håndtere følelser, feedback og kritik, ligesom forståelse for organisationer og tværsektorielt arbejde er på listen over kompetencer. Deltagelse i arbejdsfællesskabet er nævnt, hvor det pointeres, at lægen skal bidrage til det kollektive ansvar for arbejdsfællesskabet med at møde til tiden og overholde deadlines!
Mest opsigtsvækkende er dog det direkte krav om konflikthåndteringskompetencer såsom deeskalering, evne til at bevare roen, og at udvise respekt også i pressede situationer. Selve lederrollen ses som en læringsproces, skal udføres gennem inddragelse, åbenhed og refleksion, og det personlige lederskab er direkte nævnt med krav om selvindsigt, og at der udføres selvledelse og tages ansvar.
Der er således en del gode eksempler, som direkte kan anvendes til kompetencevurderinger af læger og speciallæger.
Siden ledelseskommissionen udkom med sine anbefalinger om offentlig ledelse i 2018, har der været øget fokus på at forbedre ledelsen i sundhedsvæsenet.
I 2021 kom nye titler til, så vi nu har både cheflæger og ledende overlæger. Og de seneste år er der udgivet flere nye bøger med fokus på læger i lederrollen, bl.a. Læger der leder (Karen Poder m.fl.) og Mod, magt og muligheder (Kristian Antonsen m.fl.).
Det er naturligvis ikke titlerne (hverken på visitkort eller bøger), der i sig selv gør nogen forskel, men det klare ønske om, at lægerne træder endnu tydeligere frem i ledelsesarbejdet. Det er derfor en både naturlig og positiv udvikling i 2026 at redigere de syv lægeroller fra 2013.
Hvis alle læger havde fuld plade på de syv nye lægeroller, ville ledelsesindsatsen blive væsentligt forbedret i det danske sundhedsvæsen. I dagligdagen er det nemlig de oplistede begreber, som fylder for en lægelig leder: indførsel af en læringskultur med patientinddragelse og fælles beslutningstagning, at lykkes med at prioritere unødvendige undersøgelser og behandlinger ned til fordel for de nødvendige, at bidrage til innovation og at sikre mere lighed i sundhed for borgerne uanset postnummer.
Vi bringer i denne udgave af Torsdag 8:30 to kronikker, som rimer på lægeroller. Den ene er et oplæg til debat fra landets dekaner på lægeuddannelserne og den anden om erfaringerne med indførsel af rollen som ledende overlæge i Region Midtjylland.
God læselyst:
