Et tværfagligt netværk og inspirationsforum for aktører i det danske sundhedsvæsen med interesse for strategisk og operationel ledelse i sundhedsvæsenet.
Der er sjældent nogen hjemme på Bjarne Dahler-Eriksens kontor på OUH. Den lægefaglige direktør er karrieren igennem kendt for at løse problemer og er konstant rundt på matriklerne for at lytte og forstå og forklare. Det handler om højt til loftet og om tillid, og den mødte han selv i rigt mål som ung læge på en bestemt afdeling i Vejle. Det satte noget i gang.
Rapporten fra Sundhedsstrukturkommissionen skiller begreber og opgaver på en yderst begavet måde, så vi bør kunne slippe for at diskutere alle elementer i en reform i én pærevælling. Det er også et fint greb at udpege seks temaer, som skal involveres uagtet hvilken struktur, der måtte vælges. Men den korte debat hen over sommerferien bliver et gedemarked – og kan politikerne tøjle deres trang til hurtige karateslag?
Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet er ikke plug-and-play. Der er ikke tale om én homogen ting, da den samme teknologi kan anvendes og tilgås med vidt forskellige effekter. Derfor er det vigtigt at afstemme forventningerne, viser nordjysk studie. Forskerne bag beretter.
Hvordan skaber vi et fælles sprog for forebyggelse og bevæger os hen imod en højere grad af inddragelse og mere ansvar til borgeren, de pårørende og det civile samfund? Regionshospital Nordjylland har udviklet en ramme, hvor begreberne sundhedsmæssige beslutnings- og handlekompetencer og sundhedskompetencer er centrale, fortæller Charlotte Fuglesang og Tina Jensen.
Vejen til at skabe tid til de sundhedsfaglige opgaver kan bl.a. ske ved at integrere flere typer af fagligheder. For sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter betyder det mere tid til omsorg og samtale – og færre instrumentelle og praktiske opgaver, viser erfaringer fra to afdelinger på Rigshospitalet.
Indflytning på et nyt hospital sker med forventninger om strategisk organisationsforandring på en række områder. Disse organisationsforandringer kræver ofte radikale hverdagsfordringer for personalet med en i nogen grad overset markant påvirkning af arbejdsgange, arbejdsmiljø og produktivitet.
Hverdagsforandringer har forskellige implikationer for medarbejderne, og skal derfor behandles forskelligt. Her præsenteres et analyseværktøj til at imødekomme hverdagsforandringer.
Vejen fra planlægning til flytning til et spritnyt hospital i Gødstrup var lang og for nogle også trang. Et kernegreb var inddragelse, og ikke mindst tålmodighed og respekt for, at forandringerne ikke var besluttet af de ansatte selv. Dertil en opfordring til at se de nye forhold an i 100 dage og så samle op.